Bange.

brevkassespørgsmål

Bange.

brevkassespørgsmål af
Den nervøse pige
15 år
Oprettet 7 år 10 måneder siden

Hej.

 

Jeg er ved ikke om man kan kalde det angst, men jer er meget bange for at skulle fremlægge.

 Da jeg var mindre var det ikke noget problem overhovedet, men nu er det. Jeg fandt ud af det, da jeg i dansk skulle op og præsentere noget jeg havde lavet. Jeg havde øvet det mange gange, så jeg vidste at det nok skulle gå, men jeg var alligevel rigtig usikker. Jeg fik det rigtig rigtig dårlig da vi så skulle have dansk, for jeg vidste at jeg skulle præsentere. Jeg fik det dårligere som timen skred frem, og jeg følte at jeg skulle besvime. Da jeg så skulle derop havde jeg bare lyst til at græde, men jeg gik derop og alt gik fint. Det sagde mine veninder ihvertfald, for jeg kan ikke huske noget som helst af min fremlæggelse, kun hvordan jeg havde det bagefter. Bagefter havde jeg det nemlig stadig rigtig dårlig og jeg begyndte at græde, jeg var helt færdig. Men hvorfor, det var jo gået fint. 

En uge efter skete det igen, men denne gang fik jeg ikke fremlagt færdigt, jeg stoppede mit i det hele. Jeg hader mig selv for det, for jeg viste hvad jeg skulle sige osv. 

Jeg er meget bange for hvordan det skal gå næste gang, hvor jeg skal præsentere mit projekt arbejde, som jeg får karaktere for. Men også de mundtlige prøver, jeg kommer til at dø. Jeg får det ekstrem dårligt bare ved at tænke på det.

 

Jeg håber virkelig at i har nogle råd til min skræk for at præsentere, så jeg måske kan blive lidt mindre nervøs for det.

 

Hilsen den meget nervøse pige.

 


Svar: 

Hej du

Jeg kan sagtens forstå, at du skriver herind og er påvirket af din oplevelse i dansktimen. Det er helt naturligt, at det sidder fast i dig og at du er nervøs for næste gang, du skal op og fremlægge. Jeg vil meget gerne dele mine tanker med dig - så kan du se, om du kan bruge nogle af dem til noget.

 

Du skriver, at du ikke plejede at være nervøs for fremlæggelser og du skal vide, at det slet ikke er unormalt at nogle ting ændrer sig med alderen - eller måske bare i perioder. Men nogle gange er det super irriterende. Og jeg kan sagtens forstå, at det gør dig bange for, hvordan det vil gå næste gang. Men bare rolig - at du har haft nogle ubehagelige oplevelser med angst/nervøsitet betyder ikke nødvendigvis at det vil være en del af dit liv for altid. Måske vil du ikke opleve det igen. Og hvis du gør, så kan du arbejde på at få mere styr på det. Der er masser af gode råd og øvelser, som kan hjælpe dig. Og hvis det er rigtig hårdt for dig igennem længere tid, så kan samtaler med en psykolog eller terapeut måske også være en god mulighed. Det vil du ikke være den første eller den eneste, der har gjort i forbindelse med angst.

 

Jeg har et par råd, som du kan måske kan blive inspireret af:

- Allerførst vil jeg give dig det råd at prøve at acceptere, at du er nervøs. Selvom du ikke før har været det, så er det en helt naturlig reaktion. Og der er rigtig mange, der føler sig nervøse i bestemte situationer. Faktisk er det de færreste, som slet ikke føler nogen form for spænding inde i sig, når de skal præstere. Og husk på, at din nervøsitet/angst ikke gør dig til et menneske, der er mindre værd eller som ikke kan sit stof - for det lyder til, at det kan du. Så når dine veninder siger, at det gik godt, så er det sikkert ikke forkert opfattet af dem. At du er nervøs skinner ikke nødvendigvis ligeså tydeligt igennem til de andre, som du måske frygter.

- Når man oplever angst, er der en eller anden grund til det. Hvad den grund er, er måske ikke så let at finde frem til. Men du kan overveje, hvorfor du mon reagerer som du gør. Er du bange for at fejle - og i så fald hvorfor? Har du for høje krav til dig selv - og i så fald hvorfor? Stil evt. dig selv nogle spørgsmål som dem og accepter de følelser, der dukker op. Hvis du har mod på det, kan du vende dem med én, du føler dig tryg ved.

- Til fremlæggelsen kan du have et punkt, som du fokuserer på, imens du snakker. Det kan gøre dig mindre opmærksom på dem, der sidder i rummet. Nogle kigger på folks pander, nogle på en væg eller en dør bagerst i lokalet. Find et godt sted.

- For nogle virker det beroligende at tage skoene af og mærke gulvet under sig. Det kan være med til at gøre det hele mindre formelt og skræmmende. Andre finder ro ved at stå og rokke lidt frem og tilbage. Du kan mærke, om der er noget, der vil virke for dig.

- Du kan overveje, om du skal have en vejrtrækningsøvelse i baghånden, som du kan bruge for at berolige dig selv. Det kan du bruge ved hjertebanken og hvis du begynder at trække vejret hurtigt p.g.a. nervøsitet. En vejrtrækningsøvelse kan hjælpe med at få beroliget kroppen.

- Du kan selv finde mange flere råd på nettet og plukke det ud, der virker godt for dig. Det er forskelligt fra person til person, og du kender dig selv bedst.

- Et af de allervigtigste råd herfra er, at jo flere gange du springer ud i det, som er grænseoverskridende, jo nemmere vil du have ved det. Så bliv ved - også hvis det ikke bliver så godt, som du godt kunne tænke dig. Øvelse gør mester, siger man - og i det her tilfælde kan der godt være noget om det.

 

Her til sidst vil jeg understrege, at det kan tage tid at få arbejdet med angst. Men det er slet ikke umuligt at komme ovenpå igen. Det skal du vide. Så giv det tid og hav tålmodighed. Og har du brug for at lette tankerne, så er du altid velkommen til at skrive herind igen. Eller du kan tage fat i en god ven og læsse af.

 

De bedste hilsner fra Mai

 

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program