Kæreste du.

Først vil jeg gerne sige, at jeg synes det er rigtig fedt, at du skriver herind, og jeg vil meget gerne dele nogle tanker og råd med dig. Samtidig er det rigtig modigt af dig at tale højt om dit forhold til mad og motion, jeg tror det er nogle tanker mange andre også tumler med, så det er rigtig fedt, at vi kan snakke om det. 

Jeg bider mærke i din egen erkendelse af, at dit forhold til mad er problematisk og dit ønske om "det gode liv". Jeg synes, det er en rigtig god start, at du selv fornemmer, at der er noget, der måske ikke er helt som det skal være. På den måde kan du selv aktivt forsøge at ændre det til det bedre. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dine tanker om mad, dit ønske om vægttab og frygten for at tage på. Som sagt tror jeg, at rigtig mange oplever sådanne tanker en gang i mellem, og det kan være rigtig svært at komme ud af, når man først er kommet ind i sådan et tankemønster om sig selv. Selv hvis man er bevidst om problemet, kan det tage lang tid at acceptere sin krop, som den er, og tillade sig selv at nyde mad og dyrke motion, fordi man har lyst og ikke som kompensation for maden. Det er en svær kamp at kæmpe, men jeg tror på, at du kan. 

Når du spørger, hvad du skal spise, tænker jeg, at der er nogle vigtige overvejelser, du skal gøre dig. Jeg synes i forvejen, du er god til at sætte ord på det, men hvad er dit mål? Hvad er dit mål med motionen? Hvad er dit mål med den kontrollerede kost? Hvad er dit mål med at tælle kalorier? Hvad er dit mål med at undgå rugbrød og kartofler? Er målet vægttab? Og hvad er målet egentlig med dit vægttab? De fleste mennesker oplever usikkerhed, når det kommer til udseende, og en let måde ligesom at reparere denne usikkerhed er med kontrol over vægten. Når man er ung, kan alting føles utrolig ukontrollerbart, og det kan derfor være virkelig rart med noget kontrol. Det er let at kontrollere mad og motion, men man bliver nød til at spørge sig selv, om det er det værd, og om man virkelig nogensinde kommer til at nå målet. Du skriver, at du elsker at prøve nye sunde opskrifter, det synes jeg er rigtig fedt for dig. Jeg tænker, at dette kunne være et godt sted for dig at begynde at øve dig i at acceptere denne glæde ved mad. Føler du glæde ved at spise sund mad, kan du øve dig på også at nyde den knap så sunde mad. Det kræver tid og bevidst styring af dine tanker og følelser, og første gang føles det måske ikke så rart. Men giv det tid, og øv dig i at give dig selv lov til at nyde livet. Giv dig selv lov til at spise og giv dig selv lov til ikke at løbe en lang tur, fordi du spiste. Øv dig i at tage fat i og konfrontere den dårlige samvittighed over at spise, på den kan du lære at ignorere den. Ligeså stille, skridt for skridt. Du kan sagtens leve et sundt og godt liv både med sund og usund mad, med motion og uden motion. 

Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt ind på kroppen, mad og motion og sammenhængen herimellem, noget af det, er du måske allerede klar over. For at vores krop og hjerne kan fungere optimalt, har vi brug for næring. Kroppen skal både bruge det, der hedder mikroernæringsstoffer (vitaminer og mineraler) og makroernæringsstoffer. Især makroernæringsstofferne er afgørende for vores funktion, de består af protein (f.eks. kød), fedt (f.eks. nødder) og kulhydrater (f.eks. brød og kartofler). Det er strengt nødvendigt, at vores kost bidrager med alle tre for at vi kan yde optimalt. I stedet for at tælle kalorier, kan en god måde at være sund på derfor være at sørge for, at man får nok af de tre makroernæringsstoffer. Normalt anbefales det faktisk, at 60% af kosten skal bestå af kulhydrater, til trods for de mange populære slankekure som siger noget andet. Hvis du har et mål og ønske om at være sund, synes jeg derfor, du skal øve dig i at spise brød og andre kulhydratskilder, så din krop får, det den har brug for. Når du motionerer meget, har din krop brug for større mængder af disse makroernæringsstoffer. Hvis du undlader den dette ved f.eks. ikke at spise, kommer din krop i underskud, og du får det præcis som du beskriver: du er drænet for energi og er træt og mangler livsglæde. Dette er en tilstand kroppen ikke har lyst til at være i, da det betyder at den bliver nød til at ændre en masse grundfunktioner. For eksemepel begrænses hjernens energiforbrug, hvilket kan have alvorlige følger. Derudover bremses forbrændingen, hvilket betyder, at det mad du indtager ikke bliver brugt hensigtsmæssigt og lagres uhensigtsmæssigt i stedet. Kroppen prøver simpelthen at "gemme" næringen til senere ved at lagre det som fedt. Derfor er det rigtig vigtigt, at du spiser nok og regelmæssigt, også hvis du ønsker at være sund og slank. Hvis du vil opretholde en bestemt vægt, er den bedste måde at gøre det på, at du spiser nok. Spiser du for lidt, bliver din krop helt forvirret og forbrændingen bliver skæv, så der lagres fedt alligevel, og du tager lettere på, når du en dag spiser mere. Det er derof langt mere optimalt at spise regelmæssigt, så forbrændingen fungerer. Jeg synes, at du skal øve dig i, at tænke på det at spise, som noget du også gør for din krop. Vær god ved din krop, og giv den den næring, den skal bruge. På samme måde, kan motionen også være noget du gør for din krop. Motion er helt ekstremt godt for vores krop, da det sætter gang i en hel masse gode processer. Prøv at find glæden ved motionen også. Gør det for dig selv, ikke som tvang eller nødvendighed. Og husk på, at motion og kost hænger sammen. Øv dig ligeså stille på at gøre det til en interesse, fremfor en nødvendighed. Det tager lang tid, og jeg kan virkelig godt forstå, hvis det føles svært og håbløst lige nu. Men øver du dig i at ændre den måde, du tænker på mad og motion på, kan du godt ændre dit anstrengte forhold til noget bedre. Jeg håber, dette lidt anderledes syn på mad og kroppen kan hjælpe dig, jeg tror det har været en god start for andre med samme tanker.  

Du nævner nogle uregelmæssigheder i din menstruation, som jeg selvfølgelig også gerne til sidst vil kommentere på. Jeg tror ikke nødvendigvis, det har noget at gøre med din livsstil, men tænker nærmere, at det er meget almindeligt med uregelmæssigheder, når man stopper på p-piller. 

Jeg forstår godt dine overvejelser omkring, hvorvidt du burde snakke med nogen om de her ting. Hvis du har lyst til at læse lidt om nogle muligheder for forskellige former for rådgivning, kan jeg anbefale Landsforening mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. På denne side kan man læse om forskellige spiseforstyrrelser og snakke både på chat og telefon med rådgivere, hvis man er bekymret for, om man har en spiseforstyrrelse. Hvis du har lyst til at læse mere, kan du trykke her. 

Jeg håber, at mine overvejelser har sat nogle tanker igang hos dig, og at de kan hjælpe dig videre. Tro på dig selv, du er stærk og skal nok finde en balance. Husk, at du altid kan skrive igen, eller besøge os på chatten, hvis du får brug for det.

Sophie