Anstrengt forhold til mad og livsglæden

brevkassespørgsmål

Anstrengt forhold til mad og livsglæden

brevkassespørgsmål af
mig
16 år
Oprettet 7 år 2 måneder siden

Hej,
Jeg er en pige på inden længe 17 år, og det er sådan, at jeg var på efterskole i 15/16, hvor jeg gik fra at være i en meget aktiv hverdag og elitesport til selvfølgelig en stadig aktiv hverdag, men ikke på samme måde på efterskolen. Meget mad, ja, men ikke så usundt igen, synes jeg?
Pointen er, at jeg tog kilo på under opholdet. Vi snakker 5-7 kilo fordelt over hele året, vil jeg tro, og det var noget, der endte med at skræmme mig, og jeg kunne ikke rigtig være i mig selv til sidst på året. Lå på en vægt, der hed cirka 63, da den var højest, og jeg er cirka 166,5.
Det startede med en masse løb på efterskolen, men udviklede sig til ikke at spise noget, hvor opkast blev udvejen i sidste ende. Jeg kom ned på 58-59-60 kilo, men jeg blev hurtigt opdaget i mine dumme beslutninger, da jeg ikke kunne gennemføre dagligdagen, grundet det sortnede og jeg havde blodsprængte øjne, og jeg tabte mig lidt. Jeg blev sendt hjem fra efterskole, og jeg døjede stadig lidt med spiseri osv og opkast i det skjulte, men efter jeg stoppede på efterskolen, blev mit forhold 'næsten' normalt til mad igen, og jeg spiste normalt igen, og jeg kastede næsten ikke op. 
Sommerferien var glad og god ved mig, og jeg endte igen på 61 kilo cirka, og der fik jeg nok. 
Nu sidder jeg her efter 2 måneder med massere af løb i første måned - hver dag: alt mellem 3.5-10 km. Jeg spiste ikke meget, træt, drænet af energi og ikke specielt livsglad. Jeg træner to gange om ugen og jeg cykler til og fra skole og arbejde. Jeg cykler cirka 70 km om ugen: man-fre. Jeg er på en vægt lige nu, der svinger mellem 52-54 kilo, og er hermed faldet en del i vægt. I starten motionerede jeg en del, og kiloene røg selvfølgelig i første måned, men den sidste måned (december) har jeg ikke motioneret lige så meget, og jeg har spist, dog ikke så ikke meget men stadig næsten mere end i første, men kiloene fortsatte med at ryge med samme, hvis ikke hurtigere hast? hvorfor det? I disse dage er mine forældre MEGET opmærksomme på mig, og det har de været de sidste to uger. En gennemsnitlig kost for mig i øjeblikket er: morgenmad= havregrød m mælk eller skyr med havregryn og nødder, middag = 1 stykke rugbrød med fisk(spiser MEGET fisk), måske 1 stykke frugt med og så lidt aftensmad, som kan variere lidt alt efter, hvad mor har lavet. Det er dog også ofte, at det kun er aftensmad eller middag og så aftensmaden. Andre dage har jeg kun spist det der svarer til 1 spsk skyr og så lidt aftensmad, hvor mine forældre ser, jeg spiser.
Jeg ved, jeg spiser lidt, men mit ønske er at finde balancen og lige nu er mit ønske heller ikke at tabe mere vægt, men mine forældre og andre er bekymrede, og jeg ved, at mit udseende/ændring i kg er et taleemne for en del, da mit vægttab er synligt og er foregået over kort tid. Mit spørgsmål er bare, HVAD skal jeg spise? jeg har næsten intet i mod at spise så længe, jeg ved, at det er ultra sundt. Jeg går meget op i mad, og jeg elsker at prøve nye sunde opskrifter, men det tolkes som værende en del af mit anstrengte forhold til mad, og det derfor er usundt for mig, men det tænker jeg ikke selv umiddelbart?
Derudover er jeg stoppet på p-piller, da de ikke var gode for hverken humør/humørsvingninger, og der kom en del andre bibrkninger. Efter vægttab og p-pillestop har jeg ikke haft min menstraution i 1,5-2 måneder, og den har altid været regelmæssig, udover da jeg startede på pillerne, der havde jeg godt nok menstraution hele den første måned, men ellers altid regelmæssig?
Min mor siger måske, at det er den nye forvrængede livsstil, jeg nu er blevet opdaget i (igen) eller kan det også bare være en følge af at jeg er stoppet på p-piller?
Mit ønske er selv at kunne lære og finde balancen, men jeg har gjort det lidt overdrevent med mit vægttab, og jeg er godt klar over det, men jeg ønsker at beholde min vægt og have et vedvarende vægttab denne gang. Ved bare ikke, hvad jeg kan tillade mig at spise. Jeg er blevet 'bange' og skræmt af kalorier, og at spise 1 skive rugbrød dagligt og noget bolleværk slræmmer mig, så det har jeg holdt mig fra disse måneder stort set. 1 skive rugbrød dagligt MAX, har jeg kunne give mig selv. Og kartofler er jeg heller ikke så glad for disse dage.
Jeg er i tvivl, om jeg bør snakke med en læge/psykolog/diæt, eller hvad der er løsningen på det her, for egentlig føler jeg selv, at jeg kan styre det, men jeg har konstant ubehag ved alt mad nu, da jeg er mere eller mindre overvåget og overhørt over min mad dagligt nu. Jeg vil gerne have salat med i skole, men jeg står ikke selv for min madpakke, det gør moderen i huset. Kan jeg tillade mig at sige, at jeg godt kunne tænke mig salat med i stedet for 2 skider rugbrød eller 1 bolle f.eks.? Jeg vil bare så gerne beholde min vægt, selvom forældrene siger jeg skal op på 55 cirka. det går nok også, men jeg er bange for at gå tilabge i direkte almindelig kost igen, og jeg kan ikke rigtig være i mig selv, hvis jeg spsier mere, end jeg føler, ejg har brug for. F.eks. til en julefrokost har jeg gået dagene op til og 'ladet op til' at nu skulle jeg atså bare spise, for jeg har levet på lidt mad deroptil, men så når dagen kommer og jeg spiser mere , end jeg plejer , får jeg en indre ubehag og mæthed gør mig urolig. Det føles forkert, og hvis jeg spiser meget, så ender det oftest i opkast, som jeg ellers slet ikke gør mere. KUN i tilfælde af, at at jeg er beruset og har indtaget en del mad+ alkohol. Det bliver for mange kalorier til, at jeg kan rumme det i hovedet og være i mig selv, og så får jeg en trang til at det skal væk.
Men i dagligdagen har jeg lagt alt i nærheden af opkast bag mig, da jeg ved, at det ikke er en løsning, og det er ikke ødet gode liv', som jeg ønsker at give mig selv. Sammenlagt har hele december måned kun været med cirka tre gange opkast til arrangementer som beskrevet, hvilket jeg godt ved er tre for meget, men jeg har før haft en hverdag, hvor jeg gjorde det op til 3-4-5 gange dagligt, så på den led, er jeg lidt stolt af mig selv. Jeg er ikke i mål, men ønsker at komme det selvfølgelig. 
En lang, temmelig roddet, smøre fra mig, men jeg håber, at I kan lukke jeres tanker og jeres råd ud til mig, trods og gennem mit lille forvirrede indlæg

Svar: 

Kæreste du.

Først vil jeg gerne sige, at jeg synes det er rigtig fedt, at du skriver herind, og jeg vil meget gerne dele nogle tanker og råd med dig. Samtidig er det rigtig modigt af dig at tale højt om dit forhold til mad og motion, jeg tror det er nogle tanker mange andre også tumler med, så det er rigtig fedt, at vi kan snakke om det. 

Jeg bider mærke i din egen erkendelse af, at dit forhold til mad er problematisk og dit ønske om "det gode liv". Jeg synes, det er en rigtig god start, at du selv fornemmer, at der er noget, der måske ikke er helt som det skal være. På den måde kan du selv aktivt forsøge at ændre det til det bedre. Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i dine tanker om mad, dit ønske om vægttab og frygten for at tage på. Som sagt tror jeg, at rigtig mange oplever sådanne tanker en gang i mellem, og det kan være rigtig svært at komme ud af, når man først er kommet ind i sådan et tankemønster om sig selv. Selv hvis man er bevidst om problemet, kan det tage lang tid at acceptere sin krop, som den er, og tillade sig selv at nyde mad og dyrke motion, fordi man har lyst og ikke som kompensation for maden. Det er en svær kamp at kæmpe, men jeg tror på, at du kan. 

Når du spørger, hvad du skal spise, tænker jeg, at der er nogle vigtige overvejelser, du skal gøre dig. Jeg synes i forvejen, du er god til at sætte ord på det, men hvad er dit mål? Hvad er dit mål med motionen? Hvad er dit mål med den kontrollerede kost? Hvad er dit mål med at tælle kalorier? Hvad er dit mål med at undgå rugbrød og kartofler? Er målet vægttab? Og hvad er målet egentlig med dit vægttab? De fleste mennesker oplever usikkerhed, når det kommer til udseende, og en let måde ligesom at reparere denne usikkerhed er med kontrol over vægten. Når man er ung, kan alting føles utrolig ukontrollerbart, og det kan derfor være virkelig rart med noget kontrol. Det er let at kontrollere mad og motion, men man bliver nød til at spørge sig selv, om det er det værd, og om man virkelig nogensinde kommer til at nå målet. Du skriver, at du elsker at prøve nye sunde opskrifter, det synes jeg er rigtig fedt for dig. Jeg tænker, at dette kunne være et godt sted for dig at begynde at øve dig i at acceptere denne glæde ved mad. Føler du glæde ved at spise sund mad, kan du øve dig på også at nyde den knap så sunde mad. Det kræver tid og bevidst styring af dine tanker og følelser, og første gang føles det måske ikke så rart. Men giv det tid, og øv dig i at give dig selv lov til at nyde livet. Giv dig selv lov til at spise og giv dig selv lov til ikke at løbe en lang tur, fordi du spiste. Øv dig i at tage fat i og konfrontere den dårlige samvittighed over at spise, på den kan du lære at ignorere den. Ligeså stille, skridt for skridt. Du kan sagtens leve et sundt og godt liv både med sund og usund mad, med motion og uden motion. 

Jeg kunne godt tænke mig at komme lidt ind på kroppen, mad og motion og sammenhængen herimellem, noget af det, er du måske allerede klar over. For at vores krop og hjerne kan fungere optimalt, har vi brug for næring. Kroppen skal både bruge det, der hedder mikroernæringsstoffer (vitaminer og mineraler) og makroernæringsstoffer. Især makroernæringsstofferne er afgørende for vores funktion, de består af protein (f.eks. kød), fedt (f.eks. nødder) og kulhydrater (f.eks. brød og kartofler). Det er strengt nødvendigt, at vores kost bidrager med alle tre for at vi kan yde optimalt. I stedet for at tælle kalorier, kan en god måde at være sund på derfor være at sørge for, at man får nok af de tre makroernæringsstoffer. Normalt anbefales det faktisk, at 60% af kosten skal bestå af kulhydrater, til trods for de mange populære slankekure som siger noget andet. Hvis du har et mål og ønske om at være sund, synes jeg derfor, du skal øve dig i at spise brød og andre kulhydratskilder, så din krop får, det den har brug for. Når du motionerer meget, har din krop brug for større mængder af disse makroernæringsstoffer. Hvis du undlader den dette ved f.eks. ikke at spise, kommer din krop i underskud, og du får det præcis som du beskriver: du er drænet for energi og er træt og mangler livsglæde. Dette er en tilstand kroppen ikke har lyst til at være i, da det betyder at den bliver nød til at ændre en masse grundfunktioner. For eksemepel begrænses hjernens energiforbrug, hvilket kan have alvorlige følger. Derudover bremses forbrændingen, hvilket betyder, at det mad du indtager ikke bliver brugt hensigtsmæssigt og lagres uhensigtsmæssigt i stedet. Kroppen prøver simpelthen at "gemme" næringen til senere ved at lagre det som fedt. Derfor er det rigtig vigtigt, at du spiser nok og regelmæssigt, også hvis du ønsker at være sund og slank. Hvis du vil opretholde en bestemt vægt, er den bedste måde at gøre det på, at du spiser nok. Spiser du for lidt, bliver din krop helt forvirret og forbrændingen bliver skæv, så der lagres fedt alligevel, og du tager lettere på, når du en dag spiser mere. Det er derof langt mere optimalt at spise regelmæssigt, så forbrændingen fungerer. Jeg synes, at du skal øve dig i, at tænke på det at spise, som noget du også gør for din krop. Vær god ved din krop, og giv den den næring, den skal bruge. På samme måde, kan motionen også være noget du gør for din krop. Motion er helt ekstremt godt for vores krop, da det sætter gang i en hel masse gode processer. Prøv at find glæden ved motionen også. Gør det for dig selv, ikke som tvang eller nødvendighed. Og husk på, at motion og kost hænger sammen. Øv dig ligeså stille på at gøre det til en interesse, fremfor en nødvendighed. Det tager lang tid, og jeg kan virkelig godt forstå, hvis det føles svært og håbløst lige nu. Men øver du dig i at ændre den måde, du tænker på mad og motion på, kan du godt ændre dit anstrengte forhold til noget bedre. Jeg håber, dette lidt anderledes syn på mad og kroppen kan hjælpe dig, jeg tror det har været en god start for andre med samme tanker.  

Du nævner nogle uregelmæssigheder i din menstruation, som jeg selvfølgelig også gerne til sidst vil kommentere på. Jeg tror ikke nødvendigvis, det har noget at gøre med din livsstil, men tænker nærmere, at det er meget almindeligt med uregelmæssigheder, når man stopper på p-piller. 

Jeg forstår godt dine overvejelser omkring, hvorvidt du burde snakke med nogen om de her ting. Hvis du har lyst til at læse lidt om nogle muligheder for forskellige former for rådgivning, kan jeg anbefale Landsforening mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. På denne side kan man læse om forskellige spiseforstyrrelser og snakke både på chat og telefon med rådgivere, hvis man er bekymret for, om man har en spiseforstyrrelse. Hvis du har lyst til at læse mere, kan du trykke her

Jeg håber, at mine overvejelser har sat nogle tanker igang hos dig, og at de kan hjælpe dig videre. Tro på dig selv, du er stærk og skal nok finde en balance. Husk, at du altid kan skrive igen, eller besøge os på chatten, hvis du får brug for det.

Sophie

 

 

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program