2+5 henne og smerter

brevkassespørgsmål

2+5 henne og smerter

brevkassespørgsmål af
ELV
20 år
Oprettet 6 år 12 måneder siden

Hej, jeg er en pige På 20. Min kæreste og jeg er igang med projekt baby. Jeg fik min kobberspiral ud d.28 marts, hvor den havde siddet i i 4,5 år. jeg er næsten sikker på vi har ramt Æggeløsning. hvis jeg er gravid er jeg 2+5 henne og burde vi menstruation d.1,2 eller 3 maj. Jeg har fået mens smerter og haft det de sidste to dage? Kan det være positivt? Jeg er rigtig nervøs og bange for det bare er en mens der er på vej. Kan det være fordi jeg er gravid? 

 

mange venlige hilsner den nervøs pige.

Svar: 

Hej med dig,

Tillykke med at du og din kæreste forhåbentlig snart står med en positiv graviditetstest i hånden :-)

Det er desværre alt for tidligt at kunne sige eller gætte på, om du er gravid. Fra man har ægløsning og til ægget sætter sig ordentlig fast, kan der godt gå en uges tid, og hvis du er omkring 2+5 henne nu, vil sædcellen nok stadig i gang med at komme hen til ægget og sætte sig fast. Ægløsningen ligger typisk 12-19 dage efter ens menstruation, alt efter hvor lang cyklus man har. Cyklus er fra menstruationens første dag til næste menstruations første dag. Dvs. at hvis din cyklus er 28 dage lang, har du ca. ægløsning  14 dage efter sidste menstruations første dag, og først derfra har du egentlig mulighed for at blive gravid. Dertil er så den tilføjelse at sædcellen kan leve i nogle dage, og derfor vil du også sagtens kunne blive gravid, ved at have sex lidt før ægløsning og så op til et døgn efter, indtil ægget går til grunde.

 

Det kan være svært at holde styr på. Hvis du oplever, at din krop er begyndt at opføre sig underligt, kan det jo både være et tegn på graviditet, på menstruation eller på at din krop spiller dig et puds, fordi du ønsker det så meget. Tegn på graviditet, kan ofte godt føles ligesom de tegn man får, når man får menstruation, hvilket gør det hele så pokkers svært :-) Er du i tvivl om hvornår din ægløsning ligger, kan du altid købe ægløsningstests ved apoteket, på nettet eller i supermarkeder, og dermed behøver du ikke tænke på, om I har ramt ægløsning eller ej.

Der er desværre ikke så meget andet at gøre, end at vente. For piger i din alder, tager det i gennemsnit omkring 4 måneder, at blive gravid, så nogle gange, må man væbne sig med tålmodighed og prøve ikke at blive alt for skuffet, skulle det ikke ske i 1. eller 2. forsøg :-)

 

Venlig hilsen

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program