Oprettels af miin profil af andre

brevkassespørgsmål

Oprettels af miin profil af andre

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 7 måneder siden

Er der en lov der forbyder andre at oprette min profil på diverse Dating siet, eller i det heletaget at lave falske profiler, og hvad er straffen evt. Håber at i kan give mig et godt svar, da det er et stort problem for mig. Sofia

Svar: 

Hej Sofia

Tak for dit spørgsmål.

Det, jeg tror, du taler om er identitetstyveri. Næsten i hvert fald. Lad mig uddybe.

Ligesom i den fysiske verden "ejer" man sin egen person. Det er ikke tilladt at udgive sig for at være en anden, hvis den man udgiver sig for eksisterer i virkeligheden. 

Men der er selvfølgelig forskel på graden af identitetstyveri. Hvis der er tale om at nogle har oprettet en profil i ens navn er det første man gør altid at anmelde det til eksempelvis Facebook. Herefter vil de slette den falske profil. Langt oftest kommer politiet ikke ind i sagen fordi det primært handler om Facebooks regler. Hvis den falske profil derimod bruges krænkende - til at svine andre til eller til at komme med løgnagtige, racistiske og/eller nedsættende kommentarer om personen selv, er det ulovligt. For så er der tale om krænkelser, hvor politiet er nødt til at gå ind i sagen.

Jeg kan faktisk ikke sige dig hvor stor en straf man kan få herhjemme, hvis man opretter en profil i en anden persons navn. Jeg tror dog at det skal være meget slemt før politiet går ind i sagen. Nogle gange vil politiet ved en anmeldelse kontakte eksempelvis datingsitet og bede dem slette profilen. Oftest bliver det ved det.

Det korte svar: det bliver først ulovligt at oprette en profil i dit navn, hvis man bruger den til ulovlige ting - eksempelvis krænkelser. Dog har de fleste sites en regel om at man ikke må lave profiler i andres navne. Derfor kan man få dem slettet.

Håber du kan bruge svaret :-)

Mvh Jonas

 

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program