Hacking

brevkassespørgsmål

Hacking

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 7 måneder siden

Hej Jonas, mit navn er Rasmus og jeg er altså seriøst lost omkring hacking ENDEN DU SVARE PÅ DET HER SKAL DU LIGE VIDE AT JEG IKKE PÅ NOGEN MÅDE VIL SØGE PERSONELIGE OPLYSNINGER OMKRING HACKING!!! Nu skal du høre Jeg er blevet meget facineret af hackere og deres ''verden'' Men jeg aner virkelig ikke hvordan jeg skal starte? Jeg har høre lidt om nogen forskelige hacker programer, lige nu prøver jeg at få nogen programer der kan løse koder op altså f.eks. Brugernavn: and123 Kode: xxxxxx Idet jeg så skal finde koden har jeg hørt meget om: Crakerjack (Ikke det der slik fra 60'erne;)) En eller anden ''ordbog'' som finder en masse ord og ser om den kan gætte ordet f.eks. abe (NOT) numse (NOT) youtube (NOT) Coca cola (CODE FOUND). og den sidste som er en ''alfabet maskine'' som tager hvert bogstav som f.eks. aaaaaa aaaab aaaaac osv. Hvor kan jeg finde sådan et sikkert sted at dowloade det??? Så har vi et andet emne: cracking af en server... Jeg har hørt om noget : Linux XHTML sider også noget hvor man skulle skriver sidens navn også noget med en masse tal og bogstaver f.eks. http://www.cyberhus.dk/Password/ også en masse cifre og bogstaver dx Som jeg sagde vil jeg på ingen måde prøve og få personlige oplysninger ud af det her som bl.a. Dankort/kredit kort nummere - koder til andre sider osv. Du kan sefl. sige Nej tak til at svare på det her, og det er også helt okai ;) Syns bare det er meget spændene med alle det computer ting som man også ser på film osv. osv. -Rasmus :-) Jo ps. vis du kan et eller andet hacker sprog jeg også har hørt noget om, må du meget gerne fortælle mig lidt om det?:D

Svar: 

Hej Rasmus.

Jeg hedder Kristian, og svarer lige for Jonas, da jeg også selv er ret fascineret af hacking, kodebrydning, osv. Jeg har dog ikke direkte erfaring med at bryde ind nogen vegne, eller programmere noget seriøst, beklager :-)

Der findes rigtigt nok en masse værktøjer derude, som kan nogle af de ting du nævner. Nogle prøver en masse kodeord af, tegn for tegn (det hedder brute force metoden) eller prøver sig frem efter en ordbog over normale ord og stavemåder (et såkaldt dictionary attack). Det sidste forklarer jo meget godt hvorfor "hemmeligkode" og lignende er virkelig ringe som kodeord - et program kan hurtigt prøve alle danske ord af i forskellige kombinationer. For nogen er hacking netop "at ville vide hvorfor": Hvordan virker det? Hvorfor er det er godt eller dårligt kodeord? Hvordan laver jeg et bedre? Der er en masse at lære, og mange spændende uddannelser og jobs hvor viden om netværk og sikkerhed er virkelig vigtigt!

Men når det kommer til faktisk viden om disse programmer, såsom hvilke der er gode, hvilke man kan stole på ikke indeholder virus, og hvordan man faktisk installerer og sætter dem igang, er jeg altså rimelig blank. Programmer er ikke i sig selv ulovlige, men mange er nærmest umulige at bruge på andet end sin egen computer uden at bryde loven.

Et ufarligt program kunne være Nmap - det's hjemmeside er her: nmap.org

og det kan downloades direkte herfra. Programmet "kigger" sådan set bare på den hjemmeside og server du beder den om. Det er ikke ulovligt, men kan godt se lidt mistænkeligt ud - lidt som at skrive ned hvornår naboen er hjemme eller ej. Så lad være med at scanne de samme igen og igen og igen.

Jeg er ikke helt klar på hvad du mener med at cracke en server. Det er rigtigt, at nogle servere kan angribes ved noget så simpelt som at skrive det rigtige på adresse-linien i en browser. Der er oftest tale om det (for nørder som mig) velkendte "SQL injection attack" :-) Det er nu hverken simpelt eller lovligt...

Jeg er også i tvivl om hvad du mener med hacker sprog. Hvis det er såkaldt "l33t sp34k" (aka leet speak), så kan jeg love det kun er noget de bruger på TV. Men en hacker kender og bruger selvfølgelig programmerings-sprog konstant. Faktisk kan man sige at en "rigtig hacker" er en der forstår, forbedrer og bygger nye værktøjer (for eksempel til at sikre, eller bryde, et system). Modsætningen er en "script kiddie" - en der bare bruger de værktøjer andre har lavet. Der er i sig selv intet galt med nogle af delen, det kommer an på hvordan man bruger det!

Hackere bruger ofte "black hat" og "white hat" om hvad man bruger sine evner på. En white hat hacker følger lovgivningen, og bliver måske ligefrem ansat til at checke sikkerhed for en bank eller lignende. En black hast hacker er enten ligeglad med loven, eller går direkte efter at ødelægge ting. Det er fedt at du allerede selv er klar over at hacking nemt kommer på kant med loven, og at det selvfølgelig er ulovligt at stjæle andres personlige oplysning, og lignende. Men husk også, at selve det at prøve at få adgang til et lukket system er ulovligt - ligesom det er ulovligt at bryde hos folk selvom man ikke stjæler noget.

Der er heldigvis nogle hacker udfordringer derude, der er lavet til at lege og lære. 100% lovligt, og med mange af de samme problemer og udfordringer man komme ud for som rigtig hacker - ikke bare en der bruger andres programmer, men når man selv skal "knække koden" og regne den ud. Jeg fik et godt tip fra vores tekniske afdeling:

http://www.try2hack.nl/levels/

Denne her starter ret nemt, og bliver vist meget, meget svær! Husk at checke deres regler, og FAQ ud. Og god fornøjelse!

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program