Facebook

brevkassespørgsmål

Facebook

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 15 år 5 måneder siden

Hej. Jeg så i går en skræmmende udsendelse på DR1 om pædofile på internettet og om hvordan man kan holde øje med folk på facebook. Da blev jeg pludelig helt i tvivl, om der er nogle mennesker, der kan se ens facebookprofil, selvom man ikke er venner med vedkommende? - Det vil jo nemlig være rigtig træls, når ens e-mail ligger derinde.

Svar: 

Hejsa

Tak for dit spørgsmål. Det er et rigtigt godt spørgsmål, du stiller.
Jeg kan sagtens forstå at du er blevet i tvivl om din sikkerhed på Facebook efter du har set den udsendelse i fjernsynet. Jeg så godt udsendelsen – og den var bestemt skræmmende.

Nogen gange laves den slags udsendelser på en måde, så man tror det hele er farligt. Der er rigtigt meget godt på nettet og der er indstillinger der gør det hele mere sikkert. Men det er bare ikke så interessant at fortælle om på tv.

Med nogle få klik kan man faktisk gøre rigtigt meget for at Facebook bliver ved med at være et godt og rart sted at hænge ud med sine venner.
Når man opretter en profil på Facebook står indstillingerne som udgangspunkt til, at KUN dine venner kan se dine oplysninger. Eksempelvis din mail-adresse. Jeg vil anbefale dig at logge ind på din profil og checke dine indstillinger på denne side
Du kan ret nemt opsætte din profil til at ingen eller kun en begrænset gruppe kan se din mail-adresse. Det gør du på denne side
Her kan du også bestemme hvem der må se din hjemmeadresse og dit telefonnummer.
På samme side kan du få at se, hvordan andre ser din profilside.
Held og lykke med indstillingerne :-)

Mvh Jonas

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program