Converter - lovligt?
Converter - lovligt?
Hejsa. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om dette program til fri musik downloading fra YouTube er lovligt. http://www.dvdvideosoft.com/products/dvd/Free-YouTube-to-MP3-Converter.htm For hvis det ikke er lovligt, vil jeg nemlig ikke bruge det. Dem, der laver musikken, skal jo tjene deres penge. :-) Jonas
Hej Jonas
Når vi taler Youtube, kan det generelt godt være svært at finde ud af, hvad der er lovligt. Også når det gælder de convertere, der lader dig gemme videoer og musik. Du har ramt lidt af en gråzone, hvor det kan være svært at sige om det er lovligt eller ej.
Youtube dækker sig under at det er brugerne der uploader materiale til siden - ikke Youtube selv. De videoer og den musik der ligger derude er altså primært "uploaderens" ansvar.
En converter som den du nævner er et stykke software, der laver en kopi af videoens musik til din harddisk. Selve softwaren er ikke ulovlig, da den også kan bruges på lovlig vis. Det vil sige at du som bruger selv skal være opmærksom på, om du bruger programmet til noget ulovligt. Det gør du eksempelvis, hvis du downloader noget musik og deler det videre. i princippet er det også ulovligt at downloade musikken, hvis du VED at den ligger ulovligt Youtube. Men kan jo være svært at vide og endnu sværere at bevise.
Men som du selv siger, er det selvfølgelig vigtigt at man støtter musikerne i deres arbejde.
Med venlig hilsen Jonas