Narret

brevkassespørgsmål

Narret

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 11 år 11 måneder siden

Hej Jeg er 13 år jeg vil gerne være model og der var en mand der kontaktede mig Han skrev jeg var meget smuk og han gerne ville se nogle billeder af mig hvis han ville bruge mig. Jeg sendte ham så billederne han ville se mig i lårkort og neylon strømper. Jeg sagde så til min mor at der var en eer havnede kontaktet mig og ville se mig i lårkort og neylon strømper men jeg sagde ikke jeg havde sent dem. Det første hun sagde var "allerede der bliver jeg bekymret, det er ikke normalt at 13 årige har neylon og lårkort) Jeg sagde så at jeg havde set et billed af ham og er billed han havde taget. Nu er jeg bare bange for at jeg er blevet narret og jeg tør ikke sige det til min mor. Jeg har låst mig inde på mit værelse og græder jeg vil ikke komme ud jeg er bange. HJÆLP!!!

Svar: 

Hej pige på 13

Tak for dit brev. Du er havnet i en rigtig ærgerlig situation hvor du er kommet til at sende billeder af dig selv til en fremmed, som har kontaktet dig på nettet.
Heldigvis har du gjort det helt rigtige ved at spørge om hjælp, så du kan få stoppet din kontakt med ham før det bliver alvorligt. Jeg synes også det er sejt, at du har sagt noget af det til din mor. Så slå koldt vand i blodet, hvis du kan. Du er på rette vej :-)

Det er aldrig ok for NOGEN at bede en 13-årig om at sende billeder af sig selv, uden at involvere dine forældre. Historien hvor en mand udgiver sig for at være fotograf er desværre hørt mange gange før. Som teenager vil man gerne bekræftes, og det kan være så utroligt smigrende, at en fremmed synes man er pæn og tilbyder dig en modelkarriere. Det her er bare ikke vejen. Tit bliver historien brugt til at lokke "vovede" billeder ud af pigerne, hvilket selvfølgeligt er helt uacceptabelt. Og ofte er manden slet ikke fotograf eller mode-mand.
Derfor skal du ikke have dårlig samvittighed over at afbryde kontakten med ham. Bloker ham på mail, Facebook - eller hvor du nu taler med ham. Lad være med at skrive eller besvare mere fra ham. Han skal ikke have mulighed for at presse dig til at vise mere eller true dig med at vise dine billeder til andre. 

Herefter skal du henvende dig til vores chatrådgivning, som har åbent i dag (fredag) til kl. 16 og igen hver dag i næste uge (du kan se åbningstider på forsiden). Jeg tror du har brug for at snakke det igennem med en rådgiver. Det er rigtigt hårdt at gå rundt og være bange og ked af det.

Du kan også overveje at sige det til dine forældre. De vil dig det bedste. Til trods for at du måske har dummet dig, har du jo også gjort meget rigtigt ved at søge hjælp og være bekymret. Jeg er ret sikker på at de gerne vil vide det, og at de også kan hjælpe dig hvis du bliver kontaktet igen af "fotografen".
Men start med chatrådgivningen, ok?

Jeg håber du finder vej igennem det :-)
Mvh Jonas


Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program