Mobning på formspring

brevkassespørgsmål

Mobning på formspring

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 1 måned siden

Hej Jonas. Jeg går ud fra, du kender formspring. Jeg skriver til dig, fordi jeg set, at der er blevet oprettet nogle såkaldte 'sladderprofiler'. Det går ud på, at man skriver til en af de profiler, hvis man har noget 'sladder' om en person, og så videresender sladderprofilen det, så alle dens følgere kan se det. Fx kan sladderprofilen videresende 'X er luder', 'X stjæler' eller 'X har været i send med den og den'. X står som pladsholder for både fornavn og efternavn. De fleste af de sider er rimelig lokale, så i mange tilfælde ved man godt, hvem den omtalte er. Jeg tænkte bare på, om jeg kan gøre et eller andet mod det her? Jeg er heldigvis ikke selv blevet udsat for det, men jeg synes det er så modbydeligt. Kan man melde det til politiet eller sådan noget? Hvad kan man gøre? Eksempel på en sladderprofil: http://www.formspring.me/OdenseSladderNU

Svar: 

Hej med dig :-)

Tak for dit spørgsmål. Det er dejligt at du bekymrer dig om digitale medier og mobning, selvom det ikke går ud over dig.
Formspring kan bruges til mange sjove ting - desværre også til gossip og mobning i forskellige afskygninger. Og det er selvfølgelig ikke i orden uanset hvem det går ud over.

Først og fremmest: linket du sender er blevet "suspended" - dvs. at nogle moderatorer hos Formspring har fået en anmeldelse og blokeret adgangen. Jeg kan derfor ikke længere se indholdet. Og det er jo egentligt ret godt at se. Det betyder jo at Formspring reagerer på henvendelser om stødende indhold.

Formspring har en hjælpeside, hvor de beskriver, hvordan du blokerer og anmelder stødende indhold. Den er på engelsk men ellers til at finde ud af:
https://formspringme.zendesk.com/entries/20923496-Cyberbullying-and-Impe...

Jeg håber linket giver dig en klar idé om, hvordan man nemmest anmelder og blokerer stødende/mobbende indhold på Formspring.

Mvh Jonas

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program