Lidt af hvert !
Lidt af hvert !
Hej igen :-)
Ja, jeg er åbenbart sådan en der bliver ved med at skrive, håber ikke det er for irriterende! Men nu hvor jeg har 'fundet' den her brevkasse er det helt rart at få en anden syn på det hele. (:
Så her kommer altså en masse spørgsmål der lige dukkede op. Jeg
har ladet min 'blå pige' stå fremme og kigget lidt på det og er ved at
planlægge med de kontraster du foreslog, jeg er rigtig spændt.
Nå, til sagen. (: Jeg har malet et stort billede (60*80cm)- Det er rødt, gult og orange på baggrunden, så er det gulig-hvide og lilla blomster og grønne 'stilke' som de er kædet sammen med. Dem er der nu ikke så mange af.
Anyway, ovenpå har jeg med hvid skrevet et lille rim som jeg har forfattet og det er egentlig sådan jeg har forestillet mig at det skulle være. MEN. Der mangler bare et eller andet. Jeg mener farverne er flotte, men.. det er sådan. jeg ved ikke, det er lidt svært at forklare men ufærdigt eller dødt, det siger ligesom ikke noget. jeg kunne godt tænke mig på en eller anden måde at få noget liv ind i det, noget power.
Mon du kunne have en ide? Jeg har overvejet noget så simpelt som at trække de hvide bogstaver op med en klar blå farve eller en mørkere måske, men jeg er ikke sikker på om det ville fungere. Så har jeg tænkt på at jeg gerne vil male med akvarelfarver - det har jeg gjort før, på sådan noget tykt papir (du kender det sikkert).
Men hvis jeg nu skal lave det som et rigtig billede til at hænge op, hvad skal jeg så male på? Et almindeligt lærred duer jo ikke - vel?
Så er der selve farverne. Jeg har både nogle blyanter hvor man
skal komme vand på bagefter, (men det er vel mere til papir, jeg aner ikke noget om det, så ret mig hvis jeg tager fejl(-: ) og så nogle 'rigtige' som man maler med pensel. Dem har jeg nu lidt problemer med, jeg kan enormt godt lide når farverne ligesom 'flyder ud' og 'flyder sammen', men det gør mine ikke!
Jeg har prøvet med litervis (næsten) af vand og uden vand og ja.. jeg forstår ikke hvorfor. Er der mon en bestemt ting man skal gøre eller sådan, måske et bestemt materiale det er godt at male på?
Så er jeg begyndt at lave smykker, af sådan nogle ringe opskårede ringe. Det er sjovt synes jeg, men jeg mangler inspiration til nye mønstre eller sådan (jeg har prøvet google men kan ingenting finde, måske jeg søger på de forkerte ord - aner ikke hvad det hedder at lave smykker sådan?) Mon du har kendskab til en side/bog med inspiration?
Så lige en sidste ting, bare hvis du ved det - jeg vil gerne lære at hækle, hvad mon jeg så skal bruge, og kender du mon der en side/bog så man kan komme igang?
Hov, nu blev det vist temmelig langt det her! Undskyld, det er bare rart at kunne spørge.
Endnu en omgang kreative, venlige hilsener A.
Kære pige på 17 år.
Du skal vide, at jeg er meget glad for dine spørgsmål. Det skal du
bare blive ved med.
Rød-gul-orange baggrund med hvidgule og lilla blomster: Hvide
bogstaver trukket op med mørk blå måske i lidt forskellige blå toner. Det lyder som en god ide med din baggrund i varme farver. Det må du endelig prøve.
Om akvarel papir/farver:
Hvis papiret er kraftigt kan du gøre det vådt på bagsiden. Så spænder du papiret op (det hedder, det man gør). Det vil sige at du lægger papiret på en plade og sætter malertape hele vejen rundt i kanten af papiret. Når du maler på papiret vil det bule, så du skal lade det side på pladen til papiret er tørt.
Du kan bruge blyanterne til at lave noge streger i billedet, og synes du ikke om dem kan du gøre farven våd med en pensel.
Jeg tror, det er papiret, der driller dig. Det er meget vigtigt, at
papiret er fugtigt uden at være vådt. Derfor vand på bagsiden. Hvis papiret er meget kraftigt så læg det i blød i et kar med vand 10 miniutter, tag det værste vand af med avispapir og spæd papiret op.
Og det er helt rigtigt - der skal meget vand til akvarel. Det
betyder, at du skal bruge en pensel - der er speciel til at male
akvarel med. Akvarel er det sværeste at lave, derfor er det bedre at lave mange små og lade dem tøre, og så se hvad der duer.
Når jeg maler, er der mange, der ikke duer. Dem smider jeg ud.
Akvarel er bedst bag glas - men rammer med glas behøver ikke være dyre. Føtex eller Ikea har billige rammer.
Angående smykker - så ved jeg vi har en bog om smykker, der hvor jeg arbejder. Så hvis jeg må vende tilbage, vil jeg finde en tittel på en bog til dig.
Nu håber jeg du blev lidt klogere - ellers skriver du bare igen.
Held og lykke med dine projekter.
Mange hilsner Lise.
Skrevet 19/2-08 af Pige, 17 år