Gammelt crush

brevkassespørgsmål

Gammelt crush

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 1 år 9 måneder siden

Jeg bliver ved med at drømme drømme om mit gamle crush/ven, jeg har tænkt meget på det sidste om at jeg savner ham (som ven) men i nat drømte jeg om at han blev bidt af en zombie og vi skulle sige farvel for altid! Der hvor vi sagde farvel gav jeg ham et kram og viskede farvel for altid, imens jeg græd... Hvad skal den drøm tyde på?

Svar: 

Kære du 

Tak for dit spændende spørgsmål om drømmetydning

Drømme kan have mange forskellige betydninger og symbolik, og det er ikke altid nemt at komme med en specifik fortolkning af dem. Du skal også huske på, at drømme ikke nødvendigvis er et udtryk for virkeligheden eller ens egentlige følelser, men kan være en refleksion af ens tanker og oplevelser i ens vågne liv.

Generelt set kan det at drømme om en person fra ens fortid eller en person, man har haft følelser for, typisk indikere en længsel efter noget fra ens fortid eller noget, man savner i sit liv. At drømme om en zombie kan symbolisere noget, der truer med at ødelægge en eller en følelse af at blive overvældet af noget skræmmende eller ubehageligt. Er der måske noget i dit vågne liv der kan virke lidt overvældende?

At sige farvel til en person i en drøm kan også indikere en følelse af tab eller sorg, som man måske føler i sit liv lige nu, det kan omvendt også betyde at man er klar til at give slip, og sige fx farvel til gamle vaner.

Men det er vigtigt at huske, at denne fortolkning er kun et bud, og det kan være meget individuelt, hvad en drøm betyder for den enkelte person. Det kan være en god idé at tænke over, hvad drømmen kunne betyde for dig personligt, du kan læse en masse om drømmetydning og hvad de enkle symboler kan betyde, men igen det er blot bud, og hvad en person ser, der ser du måske ikke det samme.

Måske kan dine drømme prøve at fortælle dig at du lige nu savner noget i dit liv eller måske føler du dig truet eller overvældet af noget. Det er som sagt ikke til at sige præcist, da drømmetydning er ret subjektivt, men måske mit svar kan give dig en bedre forståelse af din drøm og de symboler du har set i din drøm.

Venlig hilsen Kylie

cyberhuskyles billede
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program