Køns identitet

brevkassespørgsmål

Køns identitet

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej, kvindelige pronomen (når folk kalder mig hende/hun/søster/datter/osv…), så gør det mig nogle gange en smule ubehagelig, men det er mit køn og har altid været det, så jeg ved ikke hvorfor det først er nu jeg har det sådan. Jeg har overvejet muligheden om at være non-binær, men neutrale pronomen virker ikke rigtigt for mig, da det ofte er svært for folk at bruge dem og forstå hvad det er. Jeg har også oplevet hvor jeg pludseligt har følt mig underlig og mærkelig i min krop, uden at jeg har vidst hvorfor (Specielt min top del). Jeg kan godt lide at præsentere mig selv som en han/ham, men jeg ved ikke om det betyder jeg er trans?? Siden jeg var lille har jeg altid ville være en dreng når vi legede, og på internettet når jeg møder nye folk, så retter jeg dem aldrig hvis de kalder mig ham i stedet for hende, og når jeg så skal til at sige at jeg faktisk er en pige, gør det mig virkelig utryg, men jeg ved ikke om jeg vil opereres og alt det, fordi jeg er bange for det ikke er rigtigt, og så har jeg lige ødelagt min krop og så bliver alt bare værre. Alle dem som jeg har kommet ud til (Altså bare fortalt dem alt det her og hvordan jeg har det…) og spurgt om hjælp til har sagt jeg bare skal tage min tid og finde ud af det eller at det nok bare er en fase, som går over, og at hvis jeg var trans havde jeg vidst det fra starten. Jeg vil rigtigt gerne have hjælp/få råd fra nogen, men jeg har ikke rigtigt nogle som kan hjælpe. Har overvejet min mor, men jeg er også bange for at hun ikke kan acceptere det (og at folk, mine venner og familie generelt ikke ville kunne acceptere det, eller at jeg kommer ud og så pludselig finder ud af det ikke er mig alligvel) og jeg kan heller ikke rigtigt få mig selv til det. Jeg ved ikke om det her bare er en fase som senere går væk, men lige nu føler jeg at jeg virkeligt sidder fast og at jeg ikke kan komme videre, så vil gerne spørge jer til råds :).

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg kan forstå, at du har nogle tanker om din kønsidentitet. Det er rigtig fint, at du skriver herind og jeg vil prøve at give nogle råd til, hvordan du kan komme videre herfra. 

Du skriver, at du ikke rigtig har nogle, der kan hjælpe dig til at få hjælp og råd i din situation. De folk du allerede har snakket med kalder dine tanker for en fase og det kan jeg godt forstå kan være meget frustrende. Du skal vide, at mange mennesker vil have svært ved at give råd, fordi de ikke selv har stået med dine tanker og måske kan de heller ikke helt forstå det. Derfor er det meget almindeligt, at folk kalder det en fase, fordi de ikke ved, hvad de skal sige og måske tror de, at det er den bedste løsning for dig at ignorere dine tanker omkring din kønsidentitet, fordi det er lettere ikke at skille sig ud.

Jeg synes alligevel, at det kunne være en rigtig god idé at snakke med din mor om det. Det kan selvfølgelig godt være, at det er noget, hun bliver overrasket over, men jeg er sikker på, at hun gerne vil lytte. At snakke om det betyder heller ikke, at du binder dig til at skulle ændre køn. Det er meget forskelligt, hvordan man har lyst til at lave ændringer. For nogle kan det være utroligt befriende at klæde sig mere som en dreng men stadig hedde sit pigenavn. Nogle vil gerne kaldes noget andet, men vil ikke opereres. Det er helt forskelligt og det er noget, der skal have lov til at tage tid og du skal have lov til at tænke over det, mens du har nogle at snakke med det om. Her kan jeg også anbefale LGBT. Det er landsforeningen for blandt andet transpersoner og deres rådgivning kan du fnde informationer om her. De har også en ungdomstelefon, hvor du kan komme til at snakke med en ung og få hjælp til at komme i kontakt med andre, der gennemgår det samme som dig. Den finder du her

Derudover skriver, at mange siger, at hvis du var trans, ville du vide det fra starten. Sådan fungerer det dog ikke nødvendigvis. For mange vil det være noget, der kan undertrykkes og skjules, så man ikke selv ved, hvordan man egentlig føler omkring sin kønsidentitet. Du skriver også, at da du var lille, ville du altid lege dreng og på internettet vil du gerne præsentere dig selv som dreng. Så måske er det ikke nogle tanker, der først er kommet nu og som er del af en fase, du gennemgår lige nu. Måske er det bare først ved at gå op for dig, at du har haft de her tanker det meste af livet. Dog uden at de har fået lov til at komme til udtryk. Jeg synes helt sikkert, at du skal give dig selv lov til at undersøge de her tanker og få talt med nogen om det. 

Her til sidst vil jeg sige, at det var super fint, at du skrev herind. Jeg håber, at det lykkes for dig og jeg vil ønske dig held og lykke.

Med venlig hilsen 

Signe M.

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program