Kære dig, 

Jeg kan virkelig godt forstå, at du føler dig i en rigtig svær situation lige nu. Først og fremmest, er jeg rigtig glad for at høre, at du har fundet en sød pige, som du er glad for. Det er virkelig spændende og dejligt for dig. Samtidig så jeg kan godt se hvorfor, du har en masse tanker om jeres forhold, netop i det du ikke er sprunget ud som lesbisk endnu. Du skriver både, at du ikke er klar til at være kærester, men samtidig at du er lidt klar. Det lyder jo lidt forvirrende (det kan jeg forestille mig at det også er), men jeg tolker det som, at du gerne vil være kærester med hende, men er bange for at springe ud. Det at springe ud kan være en stor og skræmmende ting, og det kan være svært at føle sig helt klar til det. Det skal selvfølgelig ske i dit eget tempo, men jeg tænker samtidig også, at det er ærgerligt at gå og holde sig tilbage fra kærligheden. Man vælger ikke selv sin seksualitet, og din seksualitet er en stor og betydningsfuld del af, hvem du er. Dem omkring dig skal acceptere dig som du er, og derfor kan det ofte også være enormt befriende at springe ud, fordi man kan føle, at man endelig kan være sig selv og at andre endelig kender én helt ægte. Det er en god og vigtigt ting at springe ud, for du skal kunne være dig selv i det liv du lever.

Du skriver, at du ikke føler, hun fortjener at være i et forhold, hvor du holder det skjult. Et forhold man holder skjult kan sagtens være lidt spændende i en periode, men jeg er helt enig med dig i, at det fortjener hun ikke i længden. Måske hun kan hjælpe dig og støtte dig i det her? Måske I kan snakke om, hvordan det var for hende at springe ud? Måske hun kan hjælpe dig med at springe ud? 

Selvom det er skræmmende at skulle springe ud, så ender det oftest godt, for det er altid rarere at være sig selv, end at gå og skjule og undertrykke hvem man er. Jeg er sikker på, du nok skal møde masser af kærlighed og støtte. 

Du kan læse mere om at være lesbisk og det at springe ud her og her. Held og lykke!

Sophie