Kæreste

brevkassespørgsmål

Kæreste

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 1 år 4 måneder siden

hej jeg bliver 15 i år og vil vildt gerne ha en kæreste men hvordan gør jeg? jeg er den eneste i min klasse der ikke har kysset eller noget og forstår ikke hvad der er galt med mig. De andre snakker hele tiden om hvor mange de har lavet noget med og så føler jeg lidt at jeg er udenfor for det har jeg jo ikke. Er jeg mærkelig eller hvad. 

Svar: 

Hej med dig. 

Det lyder som om at det fylder meget for dig at du ikke har haft en kæreste eller kysset med en før. Jeg kan godt forstå at det er lidt svært når de andre i din klasse har prøvet det og du ikke har. Men du er langt fra den eneste på din alder der ikke har haft de oplevelser før eller fået erfaringer med kys og kærester endnu.  Der er bestemt ikke noget galt med dig. Det er vidt forskelligt hvornår man både føler sig klar og får muligheden for at opleve det. Nogle er langt oppe i teenageårene før de har lyst til det og nogle gange sker det fordi man møder en man synes er sød og har lyst til at prøve det af med. 

Du spørger til hvordan man gør når man gerne vil have en kæreste. Det er der ikke ét svar på men ofte sker det fordi man møder en blandt ens venner og så kan det være at man finder ud af at man er nysgerige på hinanden. Det er ikke noget man kan planlægge sig ud af og det opstår ofte af tilfældigheder til en fest eller noget andet socialt. Hvis du møder én du synes ser sød ud kan du prøve at snakke med vedkommende. Måske opstår der en mulighed for at i kan se mere til hinanden og så sker det ofte helt naturligt. 

Jeg kan forstå at de andre snakker meget om hvor mange de har lavet noget med. Det er vigtigt for mig at fortælle at man ikke nødvendigvis er bedre eller sejere fordi man har lavet noget med mange. Det kan være at dine klassekammerater snakker meget om det fordi de selv føler sig usikre og gerne vil bevise at de også er en del af gruppen. Det er derfor vigtigt at du ikke føler dig presset eller overskrider dine egne grænser. Du skal tage det i dit eget tempo så du ikke ender med at gøre noget som du egentlig ikke har lyst. Du skal gøre det fordi du synes det ville være dejligt at udforske det og ikke fordi alle de andre har gjort det. 

Til sidst vil jeg gerne sige at det nok skal lykkedes for dig at finde en kæreste på et tidspunkt. Nogle gange tager tingene blot tid men jeg er sikker på at det nok skal komme før du ved af det. 

Emilie, Cyberhus 

cyberhusemilies billede
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program