Krop

brevkassespørgsmål

Krop

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 14 år der er lidt utilfreds med min krop. Jeg er meget tynd og kan ikke lide at have fx. T-shirt på om sommeren eller shorts vil helst have tøj på der dækker min krop. Jeg har prøvet at spise en masse for at tage på men det lykkedes ikke rigtigt hvad kan jeg gøre? kommer jeg til at vokse i breden? Og kommer jeg til at have nogle tykkere arme og ven? Mvh dreng på 14

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit brev. Jeg tror der er mange der kan genkende dine følelser og frustrationer over, at kroppen bare ikke helt ser ud, som man gerne vil have den skal se ud.

Du spørger, om du kommer til at vokse i bredden. Eftersom du er 14 år, er din krop endnu ikke færdigudviklet. Det er derfor en god chance for, at du kommer til at vokse mere, både i bredden og i højden. Hvis du gerne vil gøre noget ved dine arme og ben nu, så kan en mulighed være at begynde at træne. Ved at træne øges muskelmassen og dermed kommer arme og ben til at se mere muskuløse ud - her er der dog forskel på, hvor meget musklerne kan ses, selvom man træner. Nogle får store, tydelige muskler og andre får ikke så meget større arme og ben, selvom de træner. Alt i alt er det dog, efter min mening, en bedre løsning at træne, end at spise en masse, for at tage på. Selvom det kan være frustrerende, at kroppen ikke ser ud som du gerne vil have den skal se ud, så skal du huske, at alle mennesker er bygget forskelligt og har vidt forskellige kroppe. Der er ingen mennesker der har en "perfekt" krop og jeg tror alle mennesker har noget de gerne ville ændre ved deres krop. Selvom du ikke er helt tilfreds med din krop, så er det vigtigt, at du med tiden lærer at være glad for din krop, som den er. Og som tidligere nævnt, så er din krop heller ikke færdigudviklet endnu - så der kommer helt sikkert til at ske en masse med din krop over de næste år.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Husk, at du altid er vekommen til at skrive herinde igen, hvis du har brug for mere rådgivning.

Mange hilsner

Nanna

cyberhusnannas billede
Nanna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program