Hej Liva

Tak for dit brevkassespørgsmål. Du skriver herind på vegne af din roomie, og det, tænker jeg, vidner om, hvor omsorgsfuld en veninde du er. Din roomie er heldig at have sådan en som dig i sit liv.

Det lyder som en rigtigt træls oplevelse, din roomie har haft. Og du spørger, om kontaktlæreren overhovedet har ret til at kontakte din roomies forældre uden at have fået lov af din roomie. Da jeg ikke kender til din roomies konkrete sag, kan jeg kun give dig et generelt svar - så der kan selvfølgelig være nuancer i din roomies sag, som fører til, at man har gjort undtagelser.

Men det er sådan, at når man arbejder med børn og unge under 18 år, har man det, der hedder skærpet underretningspligt. Det betyder, at hvis man som fx kontaktlærer bliver vidende om noget, som gør en bekymret for den unge, så har man pligt til at kontakte forældre og lave en underretning til kommunen om det. Det er også sådan, at den skærpede underretningspligt trumfer tavshedspligten. Det vil sige, at kontaktlæreren godt må bryde sin tavshedspligt og fortælle de ting videre, som din roomie har fortalt, til fx forældre eller kommune, hvis kontaktlæreren er meget bekymret for din roomie. Så rent lovmæssigt har din kontaktlærer som udgangspunkt ret til at gøre, som hun har gjort. Når det så er sagt, vil man som regel altid forsøge at tale det igennem med den unge, inden der laves en underretning, så man sikrer, at den unge er med på det og ved, hvad der kommer til at ske. Det betyder dog ikke, at den unge altid vil være enig i, at en underretning er nødvendig, og der bliver man nødt til at stole på, at den voksne ved, hvad der er bedst at gøre - også selvom det er svært at være i lige nu.

Det lyder som om, at din roomie forsøger at passe på sin familie, når hun ikke vil stresse sine forældre med sine egne problemer. Men jeg tænker også, at det er et meget stort ansvar, din roomie tager på sig - og et ansvar, som er hendes forældres. Du skriver også, at hendes forældre er tæt på skilsmisse, og at det nu kun vil blive værre. Det vil altid være svært at opleve sine forældre gå fra hinanden. Men det vil også være svært at blive ved med at leve med samboende forældre, som måske ikke længere elsker hinanden og er ulykkelige. Selvom det på kort sigt gør rigtigt ondt og er svært at vænne sig til, så kan det være, at det på længere sigt er det helt rigtige, så begge forældre kan blive glade igen og være der for deres børn. Hvis din veninde har brug for nogen at skrive med, må du meget gerne give hende vores telefonnummer 25 80 60 60 og opfordre hende til at sende os en SMS.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Jeg sender en kæmpe krammer i både din og din roomies retning.

De bedste hilsner
Marie