Kondomstørrelse

brevkassespørgsmål

Kondomstørrelse

brevkassespørgsmål af
Peter
17 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Jeg har aldrig før dyrket sex. Det trækker nu ligeså stille op til at jeg skal have min debut. 

Derfor står jeg pludselig med et spørøgsmål. Jeg har mange gange hørt om at man skal købe kondomer i den rigtige størrelse, og ikke skal overvurdere sin penis. Mit spørgsmål er så om ens penis kan være for stort til kondomet, og for lige at specificere mit spørgsmål: Hvis der på pakken oplyses at kondomet er 190 mm men ens penis 203 mm er kondomet så for småt, eller hvor præcist skal størrelsen passe? 

På forhånd tak for svar

Svar: 

Kære dig, 

Dejligt for dig, at du ser frem til sex, og det er godt, du forbereder dig. Du har helt ret - det er både vigtigt, at bruge kondom og også vigtigt, at det passer og altså hverken er for stort, så det falder af, eller for småt, så det gør ondt. Det vigtigste er, at kondomet ikke er for stort, så det glider af, for så risikerer man både smitte af kønssygdomme og uønsket graviditet. Derfor er det altså bedre med et kondom, der er en smule for lille end et, der er en smule for stort. Du kan læse mere om kondomer og størrelse her og her. Du kan altid købe nogle forskellige størrelser og prøve et på inden, du skal have sex, så du ved, om de passer. 

Jeg håber, du kan bruge mit svar. 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program