Kondom sprang

brevkassespørgsmål

Kondom sprang

brevkassespørgsmål af
Magnus
18 år
Oprettet 2 år 6 måneder siden

Jeg var så uheldig her den anden dag. Jeg havde nemlig sex også sprang kondomet og vi fandt først ud af det efter. Hvordan finder man en kondom i sin størrelse, man kan jo ikke ligefrem gå ind og prøve dem og eller er det fordi det blev at for “tørt” at kondomet springer?

Svar: 

Hej Magnus

Det er godt, du skriver med dine spørgsmål, når du er i tvivl. Det er nemlig vigtigt at have godt styr på størrelsen på det kondom, man skal bruge.  

Som du rigtig nok skriver, kan man ikke prøve kondomer i en butik. I stedet kan du måle dig frem til, hvilken størrelse der er rigtig for dig. Du kan tage et målebånd og måle omkreds og længde på din penis, når den er stiv. Bag på mange kondompakker står der, hvor store kondomerne er. På den måde kan du finde frem til det. Det er vigtigt, at kondomet er den rigtige størrelse - både for nydelsen og for at beskytte mod sygdomme og uønsket graviditet.

Du spørger også til, hvorfor et kondom revner. Det kan der være flere grunde til. Det kan bl.a. være fordi det er for tørt, som du også skriver. Hvis det er tilfældet kan fx man bruge glidecreme uden på kondomet. Kondomet kan også revne, hvis det er sat forkert på (luft i toppen), eller hvis det ikke passer i størrelse eller form. 

Til slut er det vigtigt for mig at nævne, at man bør tænke på risikoen for eventuel graviditet og seksuel smitte, når et kondom revner. Hvis det ikke er en fast partner, du har haft sex med, vil jeg anbefale dig at blive testet for sexsygdomme ved din læge.

De bedste hilsner Matilde

Matilde fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program