Kompromis i et forhold?

brevkassespørgsmål

Kompromis i et forhold?

brevkassespørgsmål af
Bine
17 år
Oprettet 1 år 6 måneder siden

Skal man gå på kompromis i et forhold? Skal jeg kunne være fuldstændig mig selv, eller skal man ændre sig en smule for at opfylde sin kærestes ønsker? Jeg er meget i tvivl og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har ikke sat nogle krav til ham eller sagt hvad han kan gøre bedre, for det er ikke noget værd at ændre på et andet menneske kun til sin egen fordel. Det er jo ikke fordi min kæreste befaler jeg skal gøre disse ting, men alligevel føler jeg et ret stort pres til at jeg skal gøre det. Han siger det er okay som det er nu, men ville hellere end gerne have at jeg gør mere ud af mig selv. Han ønsker at jeg vil barbere mig, det er der jo ikke noget galt i, jeg har bare ikke lyst til det af egne oversager. Han vil også have at jeg skal træne min røv mere/oftere/priotere det højere i min træning, fremfor overkrop som jeg selv ønsker. Jeg har forklaret ham at jeg ikke gider at fremstå så feminint som andre piger måske gør. Jeg har ikke lyst til at have almindelige BH’er på, men i stedet en binder. Dette synes min kæreste heller ikke så godt om, han fortrækker tydeligvis at se mig i BH som jeg indtil nu har vist ham, men som jeg ikke har lyst til at fortsætte med at gå med. Årh jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre. Han vil mig jo….. og jeg har slet ikke så meget lyst som han har. Jeg har lyst til at have sex med ham nogle gange bare ikke så ofte som han vil…. Han bliver frustreret og tænker alt er hans skyld, fordi han har lyst til sex hele tiden. Jeg har jo bare heller ikke lyst til at have sex med ham når jeg ikke har lyst. Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke om dette er nyttig viden men vi har været kæreste i cirka 5-6 uger.

Svar: 

Hej med dig

Mange tak for et rigtig fint brev. Du beskriver tydeligt dine overvejelser, og jeg kan sagtens forstå, at du godt kunne tænke dig en andens tanker omkring dit forhold. Jeg vil prøve at komme med mit syn på dine tanker.

Du spørger som det første, om man skal gå på kompromis i et forhold. Og ja, umiddelbart tænker jeg, at et forhold er kompromisets kunst. Med det mener jeg, at når to mennesker finder sammen som kærester, så kommer begge parter med en masse ting i bagagen, egen personlighed, ønsker, værdier, og hvad vi nu ellers bærer rundt på som mennesker.

Det betyder tit, at man i et kæresteforhold skal mødes et sted på midten, på mange punkter. Rent lavpraktisk kan det være, at den ene trives bedst med at slappe af derhjemme og se film fredag aften, og den anden foretrækker at være ude og være social med venner. Det kan skabe en konflikt i forholdet, men det kan også være en situation, man kan lære af, og hvor man kan øve sig i at finde en mellemvej, hvor man sammen finder ud af, at man nogle gange kan se film hjemme, og andre gange tage ud til fest. Det kan også være en øvelse i at kommunikere med sin partner. En ting som hvad du træner mest i fitness, vil jeg for eksempel umiddelbart mene er mest op til dig selv.

Du siger, at du ikke som sådan stiller nogle krav til ham. Det tænker jeg egentlig, kan være okay. Det kan nemlig virke meget ultimativt, og ikke ret gavnligt for en konstruktiv samtale om ønsker og holdninger. Men selvfølgelig er der også visse krav man skal leve op til som kæreste, fx at man behandler hinanden ordentligt, at man ikke er sammen med andre uden en aftale, osv.

I forlængelse af det, nævner du, at du ikke har lyst til at have sex med ham, når du ikke har lyst. Her ser jeg også et godt eksempel på et sted, hvor man ikke skal gå på kompromis med sig selv. I længden kan det være skadeligt at gå for meget på kompromis med sådan en intim grænse. Her tænker jeg det er særligt vigtigt, at du mærker efter i dig selv, hvad der føles rigtigt, og så står ved det.

Det er selvfølgelig dejligt, at I har seksuelt lyst til hinanden, men det skal altid foregå på en gensidig, respektfuld måde. Og lige netop det, synes jeg kunne være godt for jer at snakke om. Du skriver, at han bliver frustreret og vender det indad. Og det er jo ærgerligt – for det er slet ikke sikkert, at det er nødvendigt. Derfor kan øvelsen i ærlig kommunikation igen blive vigtig.

Du spørger, om man kan være fuldstændig sig selv i et kæresteforhold. Og ja, det kan man jo, både og. Vi mennesker tilpasser os jo altid de sociale situationer vi er i: vi er ikke altid helt den samme med venner, og så med familie. Jeg tror, at det vigtige er, at vi stadig har en fornemmelse af, at vi grundlæggende er den samme, og ikke går alt for meget på kompromis med os selv. Men forhandling, samtale og dialog vil nok altid være en del af et forhold. Jeg håber, at du med tiden øver dig i at mærke hvor og hvornår det giver mening for dig at gå på kompromis. For eksempel ved at spørge dig selv: hvad er meget vigtigt for mig i et forhold? Og hvad er knap så vigtigt – hvor kan jeg bedre nå frem til en mellemløsning med min kæreste?

Alt held og lykke med kæresten.

Kærlig hilsen Jeppe

cyberhusebbes billede
Jeppe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program