Knust hjerte
Knust hjerte
Hej, jeg er en pige på 18 år. Jeg havde en kæreste, hvor vi næsten havde været i et forhold i et år. Han slog op med mig her for 2 dage siden. Jeg er helt knust, føler alt er håbløst, og intet giver mening mere. Vi havde et fantastisk forhold, med masser af grin og kærlighed, vi var ellevilde med hinanden. Vi havde lagt planer og drømme for hele vores liv, hvor vi skulle studere, bo, hvad alder vi skulle giftes og prøve at have børn. Nu kan jeg godt se at det var rigtig farligt at gøre. Men vi troede på det var forevigt. Han slog op med mig grundet, at han ville være fri og uforpligtet til at kunne nyde sin sidste gymnasietid, plus studentertiden. Han siger det ikke fordi han vil være sammen med andre, men mere fordi han ikke vil have jeg skal sidde og vente på ham. Vi snakkede i går om alt, hvor han sagde han stadig elskede mig, og synes jeg er fantastisk. Han holdt om mig mens vi græd sammen, og der gav det bare ikke mening hvorfor han ville stoppe det. Vi skriver stadig sammen, og det kan jeg ikke finde ud af om kun begrænser mig i at komme videre fordi jeg bange for at forelskelsen aldrig stoppe, men på den anden side ville jeg ikke kunne holde ud ikke have ham i mit liv, det ville være ulideligt og umuligt for mig. Jeg prøver at lave planer og være sammen med andre, men mine tanker flyver rundt og savnet er enormt. Han var den perfekte for mig, jeg er overbevist om at jeg aldrig finder bedre end ham, han indeholder alt jeg nogensinde kunne drømme om, og derfor gør det her så mega ondt. Han var ikke bare en kæreste, men også min aller bedste ven og soulmate. Jeg er så bange for også at blive ensom nu. Ved at tiden læger alle sår men ligenu kan jeg ikke se nogen vej af mit knuste hjerte og det kæmpe savn jeg har til ham samt den forfærdelige tanke om, at vi aldrig skal være sammen, kramme, kysse, putte osv. Det gør så mega ondt. Ved godt, at det ikke er et decideret spørgsmål, jeg er bare så lost og ked af det, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Føler mit hjerte vil være knust forevigt.
Kære pige på 18 år
Mange tak for dit fine brev til brevkassen. Jeg læser ud fra dit brev, at du lige nu er i en situation, hvor du oplever nogle meget stærke følelser, der fylder rigtig meget for dig. Jeg håber at jeg kan give dig noget brugbart med videre fra mit svar.
Du fortæller, at du havde en kæreste, som slog op med dig for ganske nylig. Og du beskriver, at du lige nu er helt knust, føler alt er håbløst og at intet giver mening.
Jeg vil sige som det allerførste, at det kan jeg virkelig godt forstå, at du føler. Det er helt, helt forståeligt, og helt naturligt at have det på den måde som du har det lige nu.
Noget, jeg tænker der er vigtigt i den situation du er i nu er, at du tillader dig selv at have det, præcis som du har det.
Jeg tror nemlig tit, at hvis man prøver at kæmpe imod stærke følelser – det vil sige, at man ikke giver dem plads - så bliver det typisk meget sværere for en selv. Det betyder også, at det ikke er en god idé at prøve at dulme sin tristhed med fx alkohol, da det også bare vil gøre tingene værre.
Men som du selv nævner, kan det være en god idé at prøve at holde sig en smule beskæftiget med for eksempel venner, familie, og aktiviteter man normalt godt kan lide. Så når man er i perioder, hvor ting bare er svære, så må man prøve så godt som man kan at håndtere de svære ting på en sund måde. Altså ved, for eksempel, at tale om hvordan man har det.
Det handler også grundlæggende om at prøve – så godt som man kan – at acceptere, at det er en svær periode lige nu. At være menneske betyder nemlig nogle gange, at ting ikke går, som man ønsker sig.
De følelser, som vi oplever, ændrer sig nemlig med tiden. Nogle gange er vores følelser meget stærke, som de er for dig nu, og andre gange mærker vi knapt nok noget. Men det, der er vigtigt at vide er, at følelser er midlertidige. Selvom noget føles ekstremt stærkt i øjeblikket, så er følelsers natur nemlig sådan, at de går væk igen.
Og jeg ved, at der godt kan gå lang tid. Og det er svært. Men som du selv skriver, så siger man jo, at tiden læger alle sår. At slå op med en kæreste er noget der sker for rigtig, rigtig mange mennesker, hver eneste dag. Og langt de fleste kommer også videre før eller siden, selvom ingen proces er den samme.
Jeg synes, at det lyder som om, at I havde et rigtig fint øjeblik sammen da I slog op, hvor han holdt om dig, mens I græd sammen. Måske, at det kan være, at du med tiden vil se tilbage på forholdet som noget rigtig fint, der var godt på det tidspunkt? Med tiden kan det jo sagtens være, at det er en følelse af taknemmelighed du oplever, frem for tristhed, når du tænker på ham.
Jeg håber og ønsker i hvert fald alt det bedste for dig, og sender dig mange kram og gode tanker.
Kærlig hilsen Jeppe