Hej med dig,

Puha jeg kan godt forstå det hele fylder meget for dig. Det lyder som om din kæreste og dig har været meget igennem, og at det har taget hårdt på dig. Når jeg læser dit brev, er jeg en smule usikker på, om I stadig er sammen, da du skriver I har 3 års dag til juni og at I er meget glade for hinanden, eller I ikke længere er sammen, fordi han har været manipulerende og flirtet med andre piger. Måske mit svar kommer til at spejle sig lidt i denne forvirring, men uanset hvad, vil mit svar på dit fine brev være det samme.

Du skriver, at drømmen om børn fylder rigtig meget for dig, og du ønsker råd til hvordan du kan komme videre efter dit forhold, hvor drømmen om børn måske føltes som om den var meget tæt på, og nu føler du måske pludselig at drømmen er smuldret lige for næsen af dig. Det lyder til at du forbereder dig meget på, når du engang skal have børn, og selvom man selvfølgelig aldrig ved hvad der venter én, så er det godt at vise nogle basic ting, som man kan bruge i det daglige :-)

For mange piger er drømmen om en familie med en dejlig mand og skønne børn et stort ønske helt fra man ikke er særlig gammel. Piger leger med dukker allerede fra de er helt små, og når man bliver lidt større, er tanken om at man skal passe på ens egen lille søde baby, også rigtig vigtigt for mange. 'Kernefamilien', den lykkelige familie, er et stort ideal for mange og dermed også en stor drøm. Noget som kan være svært at vente på, fordi man SÅ brændende ønsker dette. Udfra dit brev fornemmer jeg, at det lidt er der, du er.

Når jeg læser dit brev, så lyder det dog også som om din (eks?)kæreste og dig havde nogle væsentlige problemer i forholdet, noget som vil være en stor trussel for familieidyllen og dit store ønske om familie og at sætte et barn i verden. I et sundt parforhold er respekt en stor forudsætning for, at kan man have et godt parforhold, og det lyder ikke som om din kæreste altid har haft respekt for dig og dine følelser. Derudover lyder det ikke som om, I har været helt på samme "hold", når han har udspillet sine venner mod dig og accepterer, at du skal sidde alene nytårsaften. Det kan han ikke være bekendt.

Det lyder som om, du er meget ansvarlig, og at du virkelig gerne vil være den bedste mor for dine kommende børn. Men at forberede sig på en baby og være en ansvarlig forælder, er også at vælge en far til barnet, som vil være en god far, så man sætter barnet til verden i en harmonisk familie, og ikke sætter et barn til verden i problemer og drama. Og jeg synes du skal tænke lidt på det på denne måde. At nok er du mentalt klar på at få et barn, men omstændighederne er ikke til at skabe den drøm, som du drømmer om nu. Hvilke drømme har du omkring et parforhold, og den kommende far til dit barn? Det spørgsmål synes jeg også, du skal tænke over, for at gå på kompromis med dette, kan måske give dig et barn hurtigere, men det vil ikke gøre dit liv lykkeligere.

Du er kun 22 år, og du kan sagtens nå at blive en forholdsvis ung mor. At have børn er skønt, men det er også skønt at være ung. Kunne rejse hvor man vil, være sammen med vennerne, være forelsket, feste osv. Alt det som man overhovedet har lyst til. Og du er heldig, at du kan være en masse sammen med børn i din dagligdag indtil du får dine egne.

Så for at gøre det hele kort: dit store ønske ved snart at få barn ender sandsynligvis lykkeligere og bedre, hvis du har alle de rigtige forudsætninger for at skabe dette. Altså en mand, der respekterer dig og er sød og kærlig ved dig, og så selvfølgelig en økonomi, der kan bære et barn osv. osv. Og så længe du ikke har det, vil det i den lange bane helt klart være bedre at skubbe drømmen lidt længere ud i fremtiden, og så forsøge at nyde alle de gode ting der er ved at være ung.

Har du brug for at uddybe eller forklare nærmere, er du altid velkommen til at skrive igen, men jeg håber at mine tanker har sat lidt i gang hos dig.

Mange hilsner

Christina.