Kære Mia

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for dit spørgsmål her i brevkassen. Jeg tror virkelig, at der er mange unge (og voksne for den sags skyld!), som genkender det, du beskriver. Du skal vide, at der ikke er noget unormalt i at have let til tårer. Det er meget individuelt fra person til person, hvor hurtigt man begynder at græde, men der findes masser af mennesker, der ligesom dig græder let. Det er heller ikke unormalt, at vi græder uden at være kede af det. Tårer er en del af kroppens måde at reagere på intense følelser, og det kan derfor både være vrede, tristhed, glæde og så videre, der får os til at græde. Du fortæller også, at du nogle gange græder uden at vide hvorfor. Det tænker jeg heller ikke er unormalt. Der er formentlig en grund til, at du græder, men det er bare ikke altid, at vi føler os helt sikre på, hvad vi føler eller hvorfor vi bliver berørte. I bund og grund kan man sige, at følelser, tanker og de tårer, der nogle gange følger med, er lidt nogle skøre størrelser, som ikke altid er helt lette at forstå.

Når jeg læser dit brev, så bliver jeg optaget af, at det lyder til, at der faktisk er flere ting, som presser dig. Der er både nogle konkrete ting i din hverdag f.eks. situationen med din bonusfar og far, skolen samt dine to venner, som har det svært. Derudover fortæller du, at du har tendens til at overtænke ting, og at du bekymrer dig om mange ting. Slutteligt fortæller du også, at du har et lavt selvværd. Alt i alt virker det for mig til at være rigtig mange ting at være presset af, og derfor kan jeg godt forstå, hvis du måske oplever, at du begynder at græde hurtigere, end du tidligere har gjort. Jeg får i hvert fald et billede i mit hoved af en ung kvinde, som meget sjældent er helt afslappet, og som derfor hurtigt bliver overvældet af sine følelser. Måske det også er derfor, at du føler, at du har let til tårer?

Du fortæller, at din kæreste har sagt til dig, at du ikke har mange problemer, men jeg kan ikke lade være med at tænke, hvem det er som bestemmer, hvornår man har mange problemer, og hvornår man ikke har? Der er sikkert mennesker, som har flere problemer end dig, men der er helt sikkert også mennesker, som har færre. Derfor tænker jeg måske ikke, at det giver så meget mening at sammenligne sig med andre? Der vil altid være nogle, som har det værre, uanset hvor slemt man har det. Det betyder ikke, at man ikke har ret til at være ked af det eller presset. Lad mig prøve at komme med et par eksempler. For eksempel ville man aldrig sige til en person, der har mistet sin hund, at personen ikke må være ked af det, fordi der er nogen, som f.eks. har mistet et familiemedlem. Man ville heller aldrig sige til nogen, at de ikke måtte være kede af det, hvis de har fået stjålet deres telefon, fordi der er nogen, som aldrig har haft råd til en telefon. Så på samme måde så synes jeg heller ikke, at det er fair at sige til dig, at du ikke må være ked af det eller presset, fordi du ikke har mange problemer, for faktum er jo, at det er du, uanset om andre ville have det på samme måde eller ej.

Til sidst spørger du så, hvad du bør gøre, fordi du har overvejet at tale med en ven, som også har det svært. Jeg tænker helt generelt, at det er en god ide at tale med nogen om, hvordan du har det. Om det skal være din ven eller en anden, f.eks. et familiemedlem eller en anden ven, det tænker jeg må være op til dig, og måske endda komme an på en prøve. Men helt generelt så er det sådan, at det for de fleste letter at få snakket om, hvordan man har det. Det kan hjælpe én med at få tingene lidt på afstand eller at se nogle løsninger, som man måske ikke selv var kommet i tanke om.

Jeg tænker også på, om det måske kunne være en idé at tale med din kæreste om, hvordan du har det med de ting, han har sagt? Det kunne for mig i hvert fald virke til, at det har gjort dig ked af det, fordi du måske havde håbet på, at han ville forstå dig og lytte til dig? Det er ikke sikkert, men hvis du har det sådan, så synes jeg, at det er vigtigt, at du fortæller ham det. Det er i hvert fald en stor del af det at være kærester, at man faktisk er der for hinanden, når man har brug for det, og det er ikke sikkert, at han helt har forstået, hvor hårdt du synes, at det er lige nu.

Nå, kære Mia. Det var lidt forskellige tanker fra mig om din situation. Jeg håber, at det giver mening, og at det kan hjælpe dig lidt på vej. Jeg sender i hvert fald de bedste tanker din vej, og du skal vide, at du altid er velkommen i Brevkassen eller i vores SMS-rådgivning!

De bedste hilsner,

Dagmar