karakterskalaer og udvekslingsstudent

brevkassespørgsmål

karakterskalaer og udvekslingsstudent

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 12 år 1 uge siden

hej! jeg er en puge på 13 der lige har to spørgsmål:) 1) jeg vil meget gerne være udvekslingsstudent i 10 klasse, og jeg drømmer specifikt om at komme til Sydkorea. Jeg har dog det problem at jeg først vil få hjælp af en uu vejleder til min uddannelsesplan når jeg kommer i 8 klasse og jeg vil nødigt gå og drømme om det forgæves hvis det viser sig at være umuligt:( de hjemmesider jeg kan finde for at blive udvekslingsstudent viser kun lande tæt på som Kina og Japan, det er derfor jeg er begyndt at tvivle på om jeg overhoved kan komme dertil i 10 klasse? 2) det anede er faktisk mest for sjov... jeg vil bare vide om der findes hjemmesider hvor man kan omregne sine karakterer til hvad det vil svare til på andre landes karakterskalaer? håber du/i kan hjælpe mig!

Svar: 

Hej pige på 13 år,

Hvor lyder det spændende, at du gerne vil på udveksling og også, at du har tankerne på et helt specifikt land. Det bliver da helt fantastisk med et år i udlandet, hvor du både lærer et nyt sprog og en ny kultur at kende.

Mht dit første spørgsmål:

Der findes virkelig mange organisationer og virksomheder, som tilbyder udveksling mellem Danmark og andre lande. Nogle af de største er Youth for Understanding (www.yfu.dk) og Rotary (www.rotary-yep.net). Iflg. Rotarys hjemmeside tilbyder de faktisk udveksling til Sydkorea. Mit råd til dig er at prøve at kontakte forskellige organisationer og firmaer, som tilbyder udveksling i 10.klasse og høre om de tilbyder udveksling til Sydkorea.

På den måde kan du hurtigt finde ud af, om det er en mulighed. Husk også at det i forbindelse med udveksling er rigtig vigtigt, at det er en god organisation eller virksomhed, som står for selve progtammet, sådan så du er sikret den rigtige støtte under dit ophold. Nogle firmaer bruger kun frivillige værsfamilier, mens andre betaler værtsfamilierne for at have en udvekslingsstuderende boende - det er også vigtigt at sætte sig ind i, fordi man på den måde kan få en idé om, om den familie man bor hos måske også tager en studerende ind af økonomiske grunde. Jeg vil derfor råde dig til at spørge din far eller mor, om de ikke vil hjælpe dig med at undersøge både mulighederne for at komme til Sydkorea og de forskellige organisationer, sådan så du bliver mere sikker på, at du træffer det rigtige valg. Det er altid rart at have nogen at vende den slags store beslutninger med :-)

Mht dit andet spørgsmål:

Der findes en simpel omregningstabel til internationale karakterer, en skala som hedder ECTS-skalaen. Skalaen her benytter sig af bogstaver og er gældende for Europa. Den bruges også i USA. Du kan finde den her:

http://www.ug.dk/uddannelser/artikleromuddannelser/karakterskala_-_7-tri...

God fornøjelse med det

Bedste hilsner

Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program