Kan mit urinrør have taget skade

brevkassespørgsmål

Kan mit urinrør have taget skade

brevkassespørgsmål af
Thilde
17 år
Oprettet 3 uger 5 dage siden

hej..
jeg har været hos lægen for at få taget en klamydia-test. jeg skulle selv tage den ude på toilettet, og jeg tror, jeg kom til at stikke vatpinden ind i urinrøret. jeg var stresset, og da jeg skulle pode, gjorde det virkelig ondt, og det gjorde det også bagefter. Når jeg tisser gør det ondt og jeg tror der er blod i urinen.. det er virkelig pinlig, men kan jeg have taget skade af det, hvis jeg har stukket vatpinden i urinrøret, og kan der ske noget? 

Svar: 

Kære Thilde.

Tak for dit spørgsmål. Det vil overraske mig, hvis vatpinden er kommet op i urinrøret. Men selv hvis det skulle være sket, så gør det ingenting. Du vil i så fald kunne have ridset din slimhinde lidt, som giver lidt blødning og svie ved vandladning.

Du kan også have ridset slimhinden lidt i skeden tæt ved urinrørsåbningen, som vil give de samme symptomer.

I begge tilfælde skal din slimhinde bare hele, og så bliver det fint igen. Jeg er sikker på, at du ikke har taget varig skade.

Med venlig hilsen Christine, læge.

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program