kan jeg tage hoppe i pool

brevkassespørgsmål

kan jeg tage hoppe i pool

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 2 år 1 måned siden

hey cyberhus jeg er en pige på 12 år har menstraution og skal på ferie og der er pool fik mens sådan lige to dage før jeg skriver det her jeg elsker vand og ville rigig gerne i vandet når jeg er i sommerhus tror i det vil nå at stoppe så jag kan hoppe i vandet eller har nogen tips så jeg stadig kan komme i vandet mens jeg har det bruger kun bind

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at det er rigtig irriterende at du har menstruation, når du er på ferie, og når der samtidig er mulighed for at komme i en pool.

Jeg er ikke helt klar på, hvornår du skal på ferie, men de fleste piger har menstruation i mellem 5-7 dage, så hvis det er en af de sidste dage, hvor du ikke bløder så meget, så kan det godt være, at du kan hoppe i poolen. Men kun hvis du pletbløder, for ellers er det ikke så hygiejnisk. Hvis du bløder "almindeligt", så bliver du nødt til at bruge tampon eller menstruationskop, for man kan desværre ikke bade med et bind på.

Hvis du ikke har brugt tampon før, kan jeg anbefale dig at du taler med din mor eller en anden kvinde om det i forhold til størrelse. Afhængig af hvor meget du plejer at bløde, så er det nok en af de mindre størrelser, du skal købe. Der findes tamponer med indføringshylster, som gør det lettere af få tamponen op. Det kan være meget godt at starte med, så man vender sig til at bruge det. I Matas kan man også få vejledning af ekspedienterne. De er vant til at rådgive om den slags, så det behøver du ikke være nervøs over, hvis du beslutter at prøve med tampon.

Hvis du er nysgerrig på menstruationskop, så kan du læse mere på den her side.

Jeg håber, at du får en god ferie og når at komme i poolen :-)

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program