Kan jeg muligvis være gravid?

brevkassespørgsmål

Kan jeg muligvis være gravid?

brevkassespørgsmål af
Filippa
15 år
Oprettet 3 måneder 2 uger siden

Hej jeg er en pige på 15 år 

i forgårs havde jeg samleje med min kæreste da vi var færdige sagde han at han altså ikke synes det kunne passe der var så lidt sæd i kondomet og han tænkte at kondomet måske var utæt. han ville gerne have jeg skal tage en fortrydelsepille men jeg vil helst ik tage pillen da jeg allerede har taget den en gang og jeg ville ikk skade noget i min krop hvis nu det ikke er sikkert jeg er gravid tænker nemlig det er meget usandvanligt at kondomet ville være utæt for prøvede at hælde vand i et nyt kondom fra samme mærke og der skete ikke noget og det var svært at lave hul i så tænker vel det er god kvali 

så skal jeg tage en fortrydelsepille eller ej?

Svar: 

Kære Filippa.

Mange tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå, at dig og din kæreste er nervøse for, om du kan være blevet gravid, da I havde sex og kondomet måske var utæt eller sprang. Jeg kan dog berolige dig/jer med, at det langt fra er sikkert at du er blevet gravid, da det blandt andet kræver, at du havde ægløsning da I havde sex, hvilket kun er tilfældet 5-7 dage om måneden.

Hvis I alligevel er bange for, at du er blevet gravid, og hvis I gerne vil være på den sikre side, kan I købe en fortrydelsespille. Der findes to slags fortrydelsespiller, som skal tages hhv. inden for 72 og 120 timer (3 eller 5 døgn). I kan læse om dem her. I kan købe en fortrydelsespille som håndkøb på apoteket. Fortrydelsespiller skal ikke bruges som primær prævention, for det er ikke særlig sundt at tage mange fortrydelsespiller. Men nogle gange kan man blive nødt til at tage en fortrydelsespille, og det er også okay. 

Hvis du er nervøs for at være gravid nu, så synes jeg, du skal prøve at tage en graviditetstest, så du kan få lidt ro på. Du kan dog først tage en graviditetstest efter at du skulle have haft din menstruation. Så du må prøve at væbne dig med lidt tålmodighed, selvom jeg godt kan forstå, at du måske er lidt ude af den nu. Graviditetstests kan bøbes som håndkøb i supermarkedet eller på apoteket. Læs mere om graviditetstests her.

En mulighed i fremtiden er også at bruge prævention som fx mini-piller, som er en næsten helt sikker måde at undgå graviditet fremadrettet. I den forbindelse skal du kontakte din egen læge, så I sammen kan finde ud af, hvad den bedste form for prævention kan være for dig.

Under jeres samleje kan kondommet være sprunget, hvis det har været for lille. I kan derfor også købe nogle større kondomer og se om det vil hjælpe, så det ikke springer igen.

Jeg håber, at du kan bruge svaret.

De bedste hilsner fra

Gro.

Gros billede
Gro fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program