Kan jeg komme ind i STX? 2

brevkassespørgsmål

Kan jeg komme ind i STX? 2

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Hej igen:) du spurgte hvor jeg fik denne viden fra? Vores UU-vejleder sagde i ottende klasse at man skal ha' minimum 7 i dansk, matematik og engelsk for at kunne blive optaget i gymnasier:) men der dog kunne være undtagelser for et eller måske to 4-taller. P.S vil i også gerne fortælle hvad der eller spiller ind for at komme i STX? Hørte at fravær også spiller en stor del og hvor meget man er aktiv i timerne, men hvor stor en del spiller de to ting i forhold til karakterende? Svar gerne i procent, så det bliver mere overskueligt:) tak på forhånd:-)

Svar: 

Hej igen,

Jeg kan desværre ikke give dig en procent for hvor meget fravær og aktivitet i timerne spiller ind ift. karakterer. Begge dele er ligesom karaktererne en del af den uddannelsesparathedsvurdering som UU-vejlederen laver i samarbejde med skolen, og det er en helt individuel vurdering. Udover karakterer, fravær og aktivitet i timerne handler det også om, hvordan man ellers fungerer i skolen. Altså er det en vurdering af alle aspekter af ens skolegang.

For at du har den bedste mulighed for at finde ud af, om vejleder og skolen vurderer dig uddannelsesparat, er mit råd til dig derfor stadig at tale med din lærer og din UU-vejleder. Så kan de nemlig fortælle dig, hvad de lægger vægt på og samtidig har du mulighed for at spørge, om der er noget du kan arbejde med de næste måneder inden der skal søges til marts, hvis de mener, der er steder, hvor du måske kan gøre det lidt bedre. Som sagt, der kan ske meget med karakterer indtil marts - og også med fravær og aktivitet i timerne :-)

Bedste hilsner
Anne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program