Hej Sebastian,

Det lyder som en frustrerende oplevelse med eleven, du beskriver. Det er forståeligt, at du havde brug for at få din frustration ud her i brevassen, for det lyder ikke særlig rart, at han er sådan. 

Du starter med at skrive, at du efter episoden, hvor I skulle spise, begyndte at tvivle på jeres realtion. Det er ikke en særlig rart fornemmelse, når man ikke ved, hvor man har en anden person, og jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at regne ham ud. 

Jeg tænker, at det er normalt mellem unge fyre, at man kan daske til hinanden og gerne vil overgå hinanden og vise sig, og derfor kan det nogle gange blive lidt voldsomt mellem fyre, uden der er noget ondt i det. Som jeg forstår det på dig, så krydser ham her grænsen for, hvad der er almindlige 'drenge-streger' og acceptabelt, og får det til at eksalere meget hurtigt. Det er naturligvis ikke i orden. Det kan måske virke lidt som om, at I mellem jer har en lidt hård jargon, hvor det kan være lidt svært at fornemme grænsen indimellem. 

Du skriver selv, at han gerne vil betragtes som 'den hårde type', og ud fra din beskrivelse lyder det også til, at han gerne vil respekteres og være 'oven på'. Der kan være mange grunde til, at nogle mennesker agerer sådan. Det kan være, det blot er en facade for at beskytte sig selv? Det kan være, at det en måde at overleve på? Det er svært at sige. 

I forhold til hvad du evt. kan gøre, så lægger jeg vægt på, at du til sidst skriver, at han ikke altid er sådan, og at han faktisk kan være super flink, og har udvist sympati for dig, når du har haft dårlige dage. Derfor tænker jeg, at han faktisk ikke er så ligeglad med andre mennesker, som han måske giver udtryk for. Måske kan det bare være svært for ham at vise. 

En løsning kunne være, at du taler med ham om det, en dag I laver noget sammen. Det er ikke altid nemt at skulle tale med en person om sådanne ting, når man sidder overfor hianden, så måske I kunne finde på noget at lave, mens I taler om det. Det kan være at gå en tur, træne, se lidt tv, spille med en bold, eller hvad der måtte virke naturligt at lave for jer to. Hvis du på et tidspunkt fornemmer en åbning, kunne du spørge ham om, hvordan han synes, det er på højskolen, hvad han tænker om de andre. Herefter kunne du måske bringe op, at du faktisk ikke synes, det er særlig fedt, at han altid skal overdrive, når I fx slår lidt til hinanden for sjov, eller sige, at du har lagt mærke til, at andre ikke altid synes, det er super sjovt, når han laver sjov med dem, og at det måske går lidt for vidt. Uden at det skal blive helt vildt seriøst, for så gider han sikker ikke snakke om det, men så han alligevel for øjnene op for, at andre ikke synes, det er særlig fedt. 

Jeg håber, at du finder ud af det med den anden elev, og at I får nogle fede måneder, som I har tilbage på højskolen. 

Jeg håber også, det var svar på dit brev. Du er velkommen til at skrive igen eller i chatten.

De venligste hilsner

Kathrine.