Kan ikke få rejsning

brevkassespørgsmål

Kan ikke få rejsning

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

Hej, jeg er en dreng på 17. Jeg har haft en kæreste i 3 måneder, og vi har ikke haft sex endnu selv om at jeg er ret sikker på at hun gerne vil. Hun har holdt om min pik men Mit problem er bare at ligeså snart at hun gør det så mister jeg min rejsning 10 sekunder efter. Det er ikke fordi at jeg ikke tænder på hende. Men Jeg er ret sikker på at jeg har “præstesions angst” jeg har læst en masse del omkring præstesions angst og der står for det meste at man ikke skal tænke så meget. Men det er svært for mig fordi jeg overtænker alt og er meget pessimistisk. Men der står også at man skal “nyde hinanden” og føle hinanden. Men jeg fatter det ikke. Ved godt at jeg har skrevet meget. Tak fordi du lytede håber du kommer med nogen gode råd :)))

Svar: 

Kære dig

Ud fra hvad du skriver, så kunne det godt lyde til at du oplever præstationsangst. Heldigvis er der noget du kan gøre ved det, og jeg vil her give dig nogle råd med på vejen. 

Præstationsangst kan ramme alle, uanset hvor erfaren man er. Det hænger rigtig tit sammen med at man ikke føler sig god nok eller bliver i tvivl om man er god nok. Det behøver ikke altid at være i forbindelse med sex, men kan også ramme som eksamensangst, sceneskræk eller lignende. Faktisk i alle de situationer hvor man skal yde noget, og ofte vil man være mere bekymret hvis man ikke har så meget erfaring. 

Du skriver ikke så meget om hvad du tror din præstationsangst kommer af, udover at du overtænker meget og er pessimistisk. I den forbindelse, der kan præstationsangsten hænge sammen med at man overdriver hvad der forventes af sex. Det kan være hvis du har set porno, og derfor fået en forestilling om at sex skal være noget vildt og voldsomt, eller hvis du tænker at du skal kunne det hele, selvom du aldrig har prøvet det. På den måde stiller man høje krav til sig selv, og hvis man samtidig er lidt pessimistisk, så kan man nemt komme til at tænke dårligt om sig selv. Når man så begynder at opleve problemer, f.eks. at blive slap som du beskriver, så kan det blive en ond cirkel. 

Du skriver selv at du har læst dig til at det kan hjælpe at "nyde hinanden og føle hinanden", men at du ikke forstår det. Som udgangspunkt er det altid en god idé at gå roligt frem, og tale med hinanden om hvad man tænker om sex. Har du prøvet at dele dine tanker med din kæreste? Det kan jo være at hun også er nervøs for hvad der skal ske, og om hvordan du synes at hun er. Ved at tale om det, kan I også komme tættere på hinanden. Det kan også være at I skal prøve at aftale at I må røre ved hinanden alle andre steder på kroppen, men at der er adgang forbudt på kønsdelene. På den måde kan I fjerne fokus på det område, og bare koncentrere jer om at undersøge hinandens kroppe. Jo mere du slapper af i situationen jo mere tryg vil du føle dig, og på et tidspunkt vil du opdage at du føler dig klar. 

Jeg håber at du fortæller din kæreste om hvad du går og tænker. Husk at du nok ikke er alene om at have de tanker, og at det kan gøre jer meget tættere at du deler dem. 

Hvis du nu får flere spørgsmål, så husk at du meget gerne må bruge vores chat eller skrive igen.

Venlig hilsen Josefine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program