kan han lide mig?

brevkassespørgsmål

kan han lide mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 måneder 6 dage siden

hey cyber. der er den her dreng. ja, det er der jo alttid. ved ikke helt om han kan lide mig. han kigger tit på mig, og finder alttid en undskyldning for at være tæt på mig eller snakke med mig. han smiler til mig. men der er bare ét lille problem. jeg ved ikke om det er mig eller min bedste veninde han kigger/smiler til, da hun en gang har ku' lide ham. jeg synes personligt selv at hun er meget smukkere, klogere og sjovere end jeg er. så kan han lide mig eller min veninde? det skal så lige siges at min veninde tror at han 100% kan lide mig, og er også selv begyndt at tro mere og mere på det.

Svar: 

Hej med dig,

Ud fra din beskrivelse vil jeg umiddelbart tro, at han godt kan lide dig. Han viser i hvert fald rigtig mange tegn på godt at kunne lide dig. Han prøver at være tæt på dig, han snakker til dig, han smiler til dig, han kigger på dig. Han viser, at han rigtig gerne vil dig. Men hvis du vil være 100% sikker på, om han kan lide dig, er du nødt til at spørge ham. Det er den eneste måde at få et helt klart svar.

I forhold til dit spørgsmål, om det er dig eller din veninde han kan lide, så tænker jeg, at ud fra din beskrivelse lyder det til at være dig han kan lide. Men igen, så er den eneste måde at finde ud af det på, ved at spørge ham. Eller ved at få din veninde til at spørge ham. Eller ved at spørge hans venner.

Hvis man, som dig, synes, at ens veninde er meget smukkere, klogere og sjovere end en selv, så kan det være svært at tro på, at en dreng faktisk er interesseret i én, og ikke ens veninde. Men her handler det om at tro på dig selv, og tro på, at andre også kan være interesserede i dig. For ligesom din veninde har en hel masse at byde på, så har du det helt sikkert også.

Jeg håber du finder ud af det med drengen!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program