kalorier

brevkassespørgsmål

kalorier

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 13 år 4 måneder siden

hvordan tæller man kalorier, så man ved præcise hvor meget man indtager i løbet af dagen. da jeg gerne ville tabe mig, og stadig være sund og have plads til lidt usundt. så ville gerne lære at tælle kalorier. mvh christina

Svar: 

Hej Christina

Det er heldigvis et rimelig nemt spørgsmål du stiller, fordi langt de fleste fødevare efterhånden har en varedeklaration med en beskrivelse af hvor meget energi (kalorier) varen indholder (oftest pr. 100 gram) og hvordan fordelingen af kulhydrater, protein og fedt er i produktet. Det du så egentlig "bare" skal gøre er at veje hvor mange gram du spiser af varen og så regne det om til kalorier (fx er 20 gram af noget der indeholder 200 kalorier pr. 100 gram 40 kalorier).

Det besværlige bliver så når der ikke er en varedeklaration som fx. på frugt og grønt. For at finde ud af hvor mange kalorier sådanne fødevarer indeholder kan du som noget af det mest simple slå det op i fødevaredatabanken så får du stort set alle relevante oplysninger om fødevaren. Skulle der være enkelte fødevarer du ikke kan finde her, er jeg sikker på at google nok skal finde det ved en søgning på fødevarens navn og så enten "kalorier", "energi" eller "næring" :)

Jeg bliver lige nødt til at komme med en lille advarsel. Man kan hurtigt blive helt grebet af det at tælle kalorier, og at kosten så lige pludseligt skal indeholde mindre og mindre energi. Mit råd er derfor at huske på at der er mere i livet end at tælle kalorier, og tag nogle fridage og spise lige præcis hvad du har lyst til uden at tænke på hvor meget broccoli du ellers kunne have fået for de samme kalorier ;)

Held og lykke med det og fortsat skøn sommer

De bedste hilsner

Anne Marie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program