Kærlighed
Kærlighed
Hej Cyberhus,
Jeg har i et halvt års tid virkelig godt kunne lide denne her pige. Jeg er helt vildt forelsket i hende, kan ikke tænke på andet end hende, vil ikke andre end hende, jeg bliver så glad hver gang jeg tænker på hende og intet kan bare slå mine følelser for hende, jeg har aldrig oplevet noget lignende og ja jeg kan bare VIRKELIG godt lide hende. De sidste par måneder har vi dog ikke haft den store kontakt, vi har snappet lidt frem og tilbage af og til, hvorefter hun sætter mig på read (altså bare åbner min snap) men når vi er sammen (til fester) snakker vi super godt sammen, holder i hånd, kysser osv. Men det har været ret åbenlyst at det ikke rigtigt har betydet noget. (Hun er btw til piger)
For ca. 2 uger siden begyndte hun at snappe mig ud af det blå og vi har skrevet enormt meget sammen, hun efterlod mig ikke på read og startede selv samtaler hele tiden, facetimede mig i flere timer og vi blev bedste venner på snapchat (altså hvor hun er den jeg snapper mest med og omvendt), drille flirtede over besked, hun fortalte alt muligt random om sin dag og ja du ved hun virkede oprigtigt virkelig interesseret.
Så drak vi sammen i onsdags hvor vi selvfølgelig flirtede uskyldigt som vi plejer men hun fortalte 2 af mine venner (som hun mødte den aften) at hun virkelig godt kunne lide mig og at hun godt kunne få flere følelser for mig men at hun ikke ville lave "first move" og at hun var virkelig bange for at det ville ødelægge vores venskab og en af dem fortæller hende så at jeg også godt kan lide hende hvilket han sagde hun blev virkelig glad og overrasket over at høre, og han sagde at jeg er en person hun sagtens ville kunne bevare et venskab med efter det. Jeg sov så ved hende den aften men vi snakkede ikke om det. Jeg er stadig ikke helt sikker på om hun ved jeg ved det. Vi var sammen hele torsdag og alt var som det plejede når vi er sammen. Men siden torsdag er hun begyndt at tage mere og mere afstand, hun snapper mig ikke mere, sætter mig på read igen, og det var meningen vi skulle have været sammen lørdag men hun aflyste så på dagen fordi hun ikke var i humør til at være sammen. Det kan dog også være at det ikke har noget med mig og gøre da der er nogle problemer ved hende for tiden.
Jeg forstår bare ikke hvad det er hun vil. Jeg forstår ikke om hun vil have jeg skal lave et first move eller om jeg skal spille kostbar for at hun for noget at "jagte". Eller om hun bare ikke vil have et forhold, eller om det er fordi hun er bange for at det vil ødelægge vores forhold eller hvad der er. Jeg forstår det ikke og jeg kan ikke tænke på andet end hele situationen og det gør mig så ked af det. Jeg vil så gerne have at hun kan lide mig men jeg er også bare træt af at skulle jagte noget hvis det ikke kommer til at ske. Samtidigt er jeg bange for at jeg ikke kan komme over hende selv hvis jeg prøver.
Jeg synes hele situationen er virkelig svær og når jeg i forvejen ikke ser hende så ofte er det svært at finde ud af hvordan landet ligger. Hvad er dine tanker om alt det her? Hvad tror du hun tænker og hvad synes du jeg skal gøre?
Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig fordi jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre mere.
Hilsen M
Hej M,
Først vil jeg gerne sige, at det aldrig er nemt med at være forelsket. Ligeså dejligt og skønt det kan være, ligeså frusterende og forvirrende kan det også være. For hvad tænker den anden, og er de mon ligeså vilde med en selv, som man er med dem? Det er alt sammen følelser og tanker, de fleste kan genkende, når vi taler forelskelse.
Du fortæller, at hun har fortalt nogle af jeres fælles venner, at hun også er vild med dig - men at hun ikke har fortalt dig noget, og at hun sender lidt blandede signaler. Jeg kommer til at tænke på, at det for nogle kan være svært at fortælle om, hvad man tænker og føler direkte til den person, det omhandler. Det kan være fordi, man er bange for, de ikke føler det samme, eller fordi man er bange for en afvisning. Jeg kan ikke sige, om det er tilfældet her, eller hvordan det kan være, at hun har trukket sig. Ingen af os kan læse tanker, og derfor tænker jeg, at det kan være noget, du måske kan være nysgerrig på?
Derfor vil jeg gerne råde dig til, at du tager en snak med hende om det og, hvis du har mod på det, også fortæller hende om, hvad du tænker og føler om hende. På den måde kan du måske løsne stemningen op og give hende mod til at åbne sig op. Det gode ved at spørge direkte er, at du kan få et svar på de spørgsmål og den forvirring, du sidder med. Det kan også hjælpe dig med at få lidt ro på dine tanker. Det er i sidste ende kun hende, der ved, hvad der er op og ned, og det kan du kun blive klogere på ved at spørge.
Jeg håber du kan bruge mit svar.
Kærligst Anja fra Cyberhus