Kæreste dig, 

Det er både spændende og udfordrende at være forelsket, for det kan blive enormt turbulent, og det går ikke altid, som man selv ønsker. Selvom man nogle gange kunne ønske det, så kan man ikke styre andres følelser, og er de ikke interesserede i det samme som én selv, så er der i sidste ende intet at gøre ved det. Derfor vil jeg også give dig stor ros for at give hende plads og acceptere hendes beslutning. Det lyder som om, du godt forstår vigtigheden i, at hun får noget tid for sig selv, og måske bare ikke er parat til at indlede noget seriøst. Samtidig kan jeg også sagtens forstå din smerte og dit savn, for du ønskede jo at relationen skulle være noget andet, og dine følelser for hende er der stadig. Du er helt sikkert hverken den første eller sidste, der går igennem netop dette. 

Du stiller nogle lidt store spørgsmål, som jeg virkelig godt kan forstå fylder meget lige nu. Det er så svært at stå lidt der midt imellem, hvor man har følelser for den anden, men man ikke er sammen. Hvad må man? Hvad kan man tillade sig? Og hvad har man egentlig lyst til? 

Det sidste, synes jeg, er det vigtigste. Hvad har du egentlig lyst til? Det her er en tid, hvor du virkelig bliver nødt til at mærke efter i dig selv, hvad DU har lyst til og brug for, og ikke køre dit liv efter, hvad du TROR hun vil. Selvfølgelig er der ingen af jer, der ønsker at såre den anden, så det er også vigtigt, I snakker med hinanden helt klart og tydeligt om, hvor I står. Du bliver, for jer begges skyld, nødt til ikke at presse på i forhold til fremtiden, hun kan ikke love dig noget. I bliver nødt til at fokusere på lige nu fremfor fremtiden. 

Lige nu, er det vigtigste, at du gør det, der er godt for dig. Det er ikke sikkert, du ved det lige nu, og det er okay. Giv dig selv tid til at finde ud af, hvad du har brug for og lyst til, du behøver ikke handle lige nu. Jeg tror ofte 'trøstesex' gøre mere skidt end det gør godt, for det kommer helt sikkert ikke til at hjælpe dig, og det kommer højst sandsynligt til at såre den, du har det med. Pas på du ikke sårer andre, fordi du selv er såret. Hellere fokusere på at kunne være alene og komme lidt videre og ovenpå igen, og så måske prøve lidt at møde nogle nye, der måske kan være interessante for dig at lære at kende. Oftest er det, der heler os bedst, de relationer vi har og laver. Så jeg vil klart anbefale dig at fokusere på de relationer, der er meningsfulde for dig og giver dig mening. Få set dine venner, snak med dem om, hvordan du har det, og brug god tid med dig selv på de ting, du holder af. 

Det er helt normalt, at hun sidder fast i dine tanker, og at hun stadig påvirker dit humør meget. Den periode kan være hård, fordi man bliver så ked af det, når man ikke får den opmærksomhed fra personen, som man jo inderligt ønsker sig. Igen, tror jeg, det bedste du kan gøre er at øve dig på se, at den opmærksomhed, du får fra dine venner og dig selv, er mere værd end den, du får fra hende lige nu. Hun kan sagtens gå hen og blive en rigtig god veninde, og det ville jo også være dejligt, men hvis kontakten i sidste ende gør ondt lige nu, så skær ned på den. Vær ærlig med hende, så hun ved, hvordan du har det, og hvorfor du måske har brug for lidt plads til lige at være ok med, at I ikke er sammen. 

Pas på dig selv og giv dig selv lov til lige at være i det her stadie, hvor du savner og er ked af det, det er okay. Du behøver ikke skynde dig videre. Det skal nok blive bedre snart. 

Kærlig hilsen 

Sophie