Hej Peter
 
Først: Ja, dine plejeforældre kan bestemme, om du må sove med din kæreste. De kan bestemme over din hverdag, lige indtil du bliver 18 år. 
 
Når du er i pleje, er det nemlig plejefamilien, der har ansvaret for dig til daglig og ikke din far, som har forældremyndigheden. For hvis du er frivilligt anbragt, så har din far skrevet under på, at det er plejefamilien, der har det ansvar. Hvis du er tvangsanbragt har kommunen frataget din far ansvaret for din dagligdag og givet dette ansvar til din plejefamilie. Så din plejefamilie skal ikke spørge hverken kommunen eller din far om de ting, som angår din hverdag - altså hvad du må og ikke må.
 
Men jeg synes da, at du skal prøve at snakke med din plejefamilie om det. Prøv at finde ud af, hvad det er, der gør, at de ikke vil lade dig sove sammen med din kæreste. Du skriver, at hun ikke er over 15 år. Måske er det derfor? Eller der er noget andet, de er nervøse for? Det kunne jo også være, at dine plejeforældre kunne snakke med din kærestes forældre. Ved du, hvad de siger? Eller i alle sammen kunne snakke sammen. Det kunne jo godt være, at en snak om det kunne gøre, at I finder en løsning.
 
Jeg kan huske, at jeg heller ikke måtte sove med min kæreste, da jeg var 14 år. Men vi snakkede alle sammen - mine plejeforældre, min kæreste og mig - om det, og jeg fik lov, efter at jeg havde fået en spiral.
 
Det vigtigste i den snak var: Punkt 1: Vi havde ikke haft sex og havde ingen planer om det. Og i snakken nåede vi frem til, at <em>hvis</em> vi ville have sex, så kunne vi lige så godt gøre det en eftermiddag kl. 14 som en nat, når vi sov sammen. Så det vigtige var, at jeg var beskyttet.
 
Mine plejeforældre ville passe på mig, så derfor blev det aftalt, at jeg først kunne sove med min kæreste, når jeg var beskyttet. Og det blev faktisk sådan, at vi ikke havde sex, før jeg var 15½ år.
 
Hvis det er svært for dig at komme i gang med den snak, så kan du jo vise dem dit indlæg og mit svar. Så vil der være en måde at tage hul på snakken.
 
Hvis det ikke lykkes for dig, så skriv igen, så må vi se, hvad jeg så kan finde på.
 
Med venlig hilsen
 
Sisse Bøgild