Kæreste ting?

brevkassespørgsmål

Kæreste ting?

brevkassespørgsmål af
Melissa
17 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Min kæreste og jeg har været sammen i snart 2 år. Vi er henholdsvis 18 og 17 år. Han er ældst. Han har den her ting for knallerter, crossere og gearmaskiner. Han bruger alle sine penge på det, hvilket jeg selvfølgelig ikke kan bestemme. Men jeg er begyndt at blive lidt træt af at når han så aldrig har penge, så regner han med at jeg betaler for ham, han låner også tit penge af mig i små beløb, som han selvfølgelig betaler tilbage, men der går bare lang tid og han kommer med dårlige undskyldninger.

De sidste 5 gange vi var været ude at spise har jeg altid betalt, og de sidste 4 gange vi har været i biffen har jeg også betalt. Ikke fordi at jeg ikke har noget i mod at betale for ham, for det mener jeg personligt ar vi begge burde skiftes til at betale. Og sådan var det også i starten af forholdet. Men han regner tit med at jeg betaler noget for ham, f.eks mad. Jeg tjener kun 700 kr om måneden, og lige nu tjener han intet, men får penge af sine forældre. Jeg er ved at være træt af det, han er begyndt at tænke enormt meget på sig selv. Det andet problem er at han også er begyndt at tænke meget på sig selv under sex.

Vi har sex cirka hver 14 dag fordi jeg har mistet lysten da vires sex vare cirka 1 minut og han altid kommer, i starten tænkte han også på om jeg kom, men det gør han ikke mere, han tænker kun på at få opfyldt sigt eget seksuelle behov. Jeg har prøvet at sige til ham at han tænker kun på sig selv, hvor han siger “det gør jeg da ikke”. Normalt har vi ingen problemer eller skænderier i vores parforhold, det er bare disse to ting der fylder meget for mig.

Jeg er faktisk ved at være ret træt af det, og vores forhold er blevet meget dødt, og mere som et venne forhold. Vi er sammen stort set hverdag. Jeg gider ikke at det skal blive ved med at forsætte sådan, hvad kan jeg gøre?

Svar: 

Hej med dig,

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at jeg virkelig godt forstår dine frustrationer.

Du skriver, at du føler, at din kæreste er blevet meget egoistisk. Han lader dig bruge alle dine penge på ham og låner af dig, mens han selv ikke bruger penge på dig, men på sig selv og sin knallert. Det kan jeg godt forstå irriterer dig, og det er også helt i orden, at du ikke synes det er i orden. Selvfølgelig skal man i et forhold hjælpe hinanden, hvis man kan, men ud fra det du fortæller lyder det som om, at din kæreste egentlig har fint med penge, men at han bruger dem alle på sin knallert og derfor ikke har flere penge at gøre godt med. Du skriver også, at din kæreste er blevet egoistisk når I har sex, og at han kun tænker på om han selv kommer.

Til begge dilemmaer, synes jeg, du skal prøve at snakke med ham om det igen. Og jeg synes du inden snakken skal tænke rigtig meget over, hvordan du kan sige til ham, at det går dig på, uden at skyde skylden over på ham. Hvis du fx siger "du tænker kun på dig selv", kan det hurtigt virkelig som et angreb på ham, og derfor vil han reagere ved at tage sig selv i forsvar, og måske ikke lytte helt lige så meget til hvad du siger.

Hvis du derimod hele tiden fokuserer på hvad DU føler, så gør det jeres dialog nemmere, hvis du samtidig ikke virker sur. Du kan sige, at du føler dig lidt overset når I har sex, fordi du ikke kan nå at komme før I er færdige. Og du kan sige, at du bliver rigtig træt af det, når du skal bruge dine penge på ham, mens han ikke betaler noget for dig, men bruger sine penge på egne interesser.

Vil han fortsat ikke lytte, må du gøre op med dig selv, om det er noget du kan leve med, eller om du måske skal slå op med ham. Kan du ikke leve med det og vil han ikke ændre det, tror jeg desværre, at du til sidst vil gå og føle dig rigtig bitter og ked af det, og slet ikke være glad i dit forhold. Derfor er det rigtig vigtigt at du tager stilling til, hvis han ikke lytter, om du kan leve med det - og dermed accepterer det, eller du ikke kan, og dermed slår op med ham, så du kan komme videre.

Mange hilsner
Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program