Job? ^

brevkassespørgsmål

Job? ^

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 12 år 11 måneder siden

Hej, Jeg bor i Løsning, ved Hedensted. Hvor kan jeg få et fritidsjob, som giver nogenlunde penge? Jeg har virkelig brug for et, og jeg håber I kan hjælpe mig:) Kh mig :) ^

Svar: 

Hej med dig

Inden du forsøger at finde et fritidsjob, kan det være en god ide at du tænker over, hvad du gerne vil arbejde med og hvad du helst ikke har lyst til at arbejde med. Der findes masser af steder man kan få et fritidsjob, men måske er det ikke lige noget for dig.

Her er et par eksempler på fritidsjob du kan arbejde med:

  • Uddeling af aviser og reklamer
  • Flaskedreng(pige) i fx Superbest, Fakta eller Netto
  • Opvasker i en restaurant, på en cafe eller noget der minder om det
  • Træner for et håndbold/fodbold/badminton hold eller indenfor en anden sport
  • Lettere arbejde på et bibliotek
  • Lettere rengøring
  • Gå tur med hunde

På hjemmesiden jobpatruljen.dk, kan du finde inspiration til flere jobs du måske kunne have lyst til at arbejde med.

Når du har fundet ud af hvad du vil arbejde med, kan du enten gå hen til de steder hvor du gerne vil arbejde og spørge om de mangler nogen, for hvis de gør, vil du gerne arbejde der. Eller du kan skrive en annonce og hænge den op i fx netto, fakta, Superbest og andre sådanne steder. Du kan fx skrive at du er en frisk pige på 14 år, som søger efter et arbejde som hundelufter eller lettere rengøring eller hvad det nu kan være. Du kan også skrive en annonce på nettet fx på de her to hjemmesider - ungarbejde.dk og fritidsjob.onlineannoncer.dk.

På de to hjemmesider kan du søge efter et fritidsjob i nærheden af hvor du bor eller lidt længere ude, sådan som du nu har lyst til.

Held og lykke med det :-)

Claus

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program