Kære du

Det lyder til at være virkelig svært at være dig! 

Jeg er glad for at du rækker ud, og skriver til Cyberhus! 

Når jeg læser dit brev, kan jeg mærke hvor fortvivlet du er, og hvor ondt du har indeni, og jeg tænker det er virkelig vigtigt at du taler med nogen om, hvordan du går rundt og har det. Ingen, og jeg mener virkelig, ingen! skal gå rundt og have det så svært alene.

Du fortæller at du oplever at du gør alt forkert. Hvad mon giver dig den følelse? Er det noget du direkte får at vide af andre? Eller hvad har gjort at du oplever det?

Det samme når du skriver, at folk hader dig. Er der nogen der direkte siger sådan til dig? Det håber jeg ikke der er, for det er en virkelig hård ting at sige til andre mennesker, og jeg er sikker på at der er rigtig mange skønne og fantastiske kvaliteter inde i dig også, men du skal bare have noget hjælp til at finde dem og bruge dem aktivt.

Samtidig fortæller du at du er forelsket i en, men som ikke kender dig særlig godt. Det kan være enormt svært at gå med. Desværre kan man ikke altid få den man bliver forelsket i, særligt ikke hvis de er i et andet forhold. Men at gøre skade på dig selv, er ikke en vej ud af det her. Kærlighed kan bare gøre rigtig rigtig ondt, og stort set alle mennesker har oplevet det en eller flere gange i deres liv. Særligt i undgommen, hvor man begynder for alvor at finde ud af hvem man er og hvem man ønsker at være. Selvom man har været sammen nogle år mens man er ung, kan man sagtens vokse fra hinanden, i takt med at man bliver ældre.

Måske kan der være en mulighed for at hun kan lære dig bedre at kende? Er det mon en du går i skole med til hverdag?

At dø er slet ikke en løsning. Det er en endelig løsning på et midlertidigt problem, og selvom det er træls at høre, og lyder totalt cliché, så er du stadig et ungt menneske, og du  har stadig så mange gode ting tilbage at opleve!

Når du selvskader, er det en måde at finde midlertidig lindring på, men det er ikke noget der bliver ved at virke på sigt. Desværre. 

Lige her og nu, vil jeg gerne fortælle dig om nogle muligheder der kan være, for at du kan få hjælp, til at håndtere det svære, og få mere glæde ind i hverdagen, hvor du kan finde mere hvile i dig selv og dit liv. 

Den første lige nu, af hensyn til at du skriver om at dø. Jeg tænker at Livslinien kan være en rigtig god mulighed at kontakte. Det kan man sagtens gøre flere gange, og få nogle snakke med forskellige rådgivere. Der er både chat og telefon. www.livslinien.dk og tlf 70 201 201 hver dag fra 11-05 året rundt. Hav lidt tålmodighed med at komme igennem, da der desværre godt kan være meget travlt, da der er mange der ringer. Men de kan være rigtig gode at tale med, når livet gør ondt!

En anden mulighed er www.headspace.dk hvor du kan komme ind direkte fra gaden og få et gratis forløb med de samme rådgivere. Rigtig mange unge er glade for at gå hos dem og få samtaler, og de er vant til at tale om alt! 

Derudover kan www.gruppechat.dk være en mulighed. Her kan du møde andre unge, og tale med dem i et trygt og anonymt forum. Der er blandt andet en gruppe om selvskade og selvmordstanker med mellemrum. 

Det er super vigtigt at du ikke går alene rundt med alle de her tanker. 

En sidste mulighed, hvis du kan, er at tale med dine forældre om hvordan du går og har det, og bede dem om at få noget hjælp. Det kan fx være en psykolog. 

Jeg håber virkelig at du vil række ud til nogen, så du kan få den hjælp du har fortjent at få, nemlig hjælp til at få troen tilbage på dig selv, og få en hverdag du har lyst til at være i.

Mange hilsner fra Rose