Kære Michella

Jeg er rigtig ked af at høre, at det er så svært derhjemme lige nu. Jeg kan virkelig godt forstå, at du er både frustreret og ked af det og stresset over den her situation, når det plejer at være derhjemme, man ligesom kan "lade op" igen, efter man har brugt sin energi i løbet af dagen. Men det er bare rigtig godt at høre, at du har fundet andre aktiviteter f.eks. cykling og at være sammen med dine venner, hvor du kan slappe af og føle dig godt tilpas! 

Du skriver, at du gerne vil væk fra din familie, og ud fra dit brev så lyder det for mig til at det er mor og far, og måske nogle søskende som du bor sammen med. Jeg forstår godt, at du tænker, at det ville være nemmere at komme et andet sted hen f.eks. i plejefamilie, men jeg tænker, også at det kan være en ret voldsom oplevelse at skulle et andet sted hen, når man er 13 år, og der i forvejen er så meget andet, som fylder. Derfor tænker jeg på, om der er noget andet familie, som du har det bedre med, og som måske kan hjælpe dig med at få en snak med dem derhjemme? Det kan f.eks. være bedsteforældre eller onkel/tante/moster/faster? Min tanke var, om det f.eks. kunne hjælpe at få en snak med din familie derhjemme, men hvor du kunne have en anden voksen med, som ligesom kunne hjælpe jer med at få en god snak, hvor du kan fortælle din familie, at det faktisk påvirker dig rigtig meget, at I skændes og er sure på hinanden? Nogle gange så bliver man så fanget i "sit eget", at man ikke altid tænker over, hvordan ens måde at være på eller måden man siger tingene på faktisk virkelig kan påvirke andre. Når det sker, så kan det virkelig hjælpe meget at få sat sig ned og få en rolig og stille snak, hvor man ikke råber og blive sure på hinanden. Men sådan en snak kan være lidt svær, hvis det nærmest er blevet en vane, at man er sure på hinanden, og derfor er  det helt okay, hvis man har brug for hjælp til at få sat sådan en samtale igang. Hvis du ikke har noget familie, som du tænker kan hjælpe i den her situation, så kan det også være en anden voksen, som du føler dig tryg ved. Hvis du har en lærer, eller en vens forældre eller måske en fritidstræner eller lignende, som du enten har fortalt om det derhjemme eller som du synes, det kunne være rart at snakke med det om, så tænker jeg også, at det er en rigtig god mulighed. 

Hvis nu det er, at det ikke hjælper at få taget en snak derhjemme eller med en anden voksen, som man er tryg ved, så kan man selv tage kontakt til socialforvaltningen i ens kommune og fortælle, at man har det skidt, og hvorfor man har det skidt. Så vil kommunen vurdere, om det er noget, som de kan hjælpe med. Hvis det er, at kommunen sætter ind, så vil de typisk starte med at forsøge at få det til at fungere bedre hjemme ved jer, fordi at vi her i Danmark altid forsøger at få børn til at have det godt hos deres forældre, før man fjerner dem. Så plejefamilie eller institution er altid sidste udvej, fordi det kan være ret svært og ubehageligt at være i. Desuden så ved man heller ikke, om man f.eks. kommer i pleje hos en familie, som man måske heller ikke lige "klikker" med, så derfor vil kommunen altid forsøge at få det til at gå bedre derhjemme, så et barn eller en ung person kan blive hos deres familie, som de trods alt kender. 

Jeg håber, at du har fået svar på dit spørgsmål, og at det har givet nogle ideer til, hvordan du kan gribe situationen derhjemme an, så I kan få det bedre sammen. Husk at alle familier skændes engang imellem og måske mere i nogle perioder end andre, og selvom det kan føles uendeligt, så bliver det tit bedre på et tidspunkt, specielt hvis man lige kan få kigget hinanden i øjnene og fortalt, hvad man føler. Hvis du har brug for en snak om noget, så tøv endelig ikke med at kigge forbi vores 1-1 chat. Jeg ønsker dig alt det bedste!

Mange positive tanker

Amanda