Kære Jamie,

Tak for dit brev! Det er mega sejt af dig, at du skriver her.

Du skriver, at du er panseksuel og virkelig gerne vil have en kæreste. Det lyder som om, at du er meget moden af din alder, når du i en alder af 13 år, allerede hviler i din seksualitet - det er virkelig flot! Du tænker selv, at det er på grund af dit udseende, at du ikke har og har haft en kæreste, da både du og dine venner synes du er grim, og dem på din egen alder samtidig er for barnlige til at se, at det er det indeni, der tæller og ikke det udenpå. Det lyder som om, at du på den ene side tænker lavt om dig selv, og på den anden side godt kan se din egen værdi. Det er nemlig rigtig vigtigt at huske på, at uanset hvordan man ser ud, uanset om man er gudesmuk eller tudegrim, så er det det indeni, der tæller. Ud fra hvad du skriver lyder det som om, du godt ved det, og at du også selv føler du har værdi og har noget at byde på. Den følelse er rigtig vigtig at holde fast i. Alle mennesker har værdi og betydning, og man skal aldrig lade andre fortælle en, at man er værdiløs eller er et ubetydeligt menneske. Men som du skriver, er det ikke nok at vide det med sig selv, man har også brug for, at der er andre der siger det. Bekræftelsen ude fra har stor betydning for vores følelse af selvværd og selvtillid, og derfor slår det også ekstra hårdt, når bekræftelsen ikke er der.

Ud fra det du skriver, lyder det som om, at du virkelig gerne vil have en kæreste, og det lige nu ikke kommer sig så nøje hvem det egentlig er. Som jeg hører det, så savner du inderligt en, som du kan holde af og kalde din og som holder af dig, elsker dig og vil dig det bedste. Du skriver, at du har en depression, er træt af livet og tænker, at det kan redde dit liv at få en kæreste. Jeg kan godt forstå, at du tænker sådan, for det er nærliggende at tro, at hvis man kan få bekræftelsen ude fra, så vil alt blive godt og så er det sådan set lige meget hvordan man har det indeni. Her bliver jeg nødt til at sige, at det er farligt at tænke, at du har brug for andre for at blive glad, og at andres kærlighed er nok til at gøre dig lykkelig. For selvom det hjælper, er det kun toppen af kransekagen. Hvis du skal få det bedre er det DIG det handler om. Find noget der kan gøre DIG glad og som kan bidrage positivt til DIT liv, uafhængigt af andre mennesker. Gå en tur og lyt til fuglene, der kvidrer. Find en fritidsinteresse du godt kan lide at lave. Måske er du dygtig til at tegne, måske kan du godt lide at spille computer eller måske er det musik, der optager dig. Det betyder ikke så meget hvad det er eller om du er god til det, bare det er noget, der gør dig glad og som du godt kan lide at lave.

En ekstra bonus, der kommer ud af at gøre noget godt for sig selv og blive gladere indeni, er, at så stiger ens følelse af at have værdi og betydning som den man er. Og når den følelse stiger, så bliver det også nemmere at komme i kontakt med andre mennesker og på sigt få en kæreste. Så selvom jeg godt kan forstå, at du tænker, at det at få en kæreste vil være en god løsning på dine problemer, så er det at få en kæreste mere symptombehandling end det er årsagsbehandling. Sagt med andre ord, så er følelsen af at mangle en kæreste - at blive elsket af en anden - et symptom på noget større, nemlig, at du ikke har det godt indeni. Derfor er du nødt til at fokusere på dig selv og hvordan du har det inden i først, og så bagefter vende det udad og kanalisere din energi og din kærlighed ud mod andre. Det kan virke som en lang og uoverskuelig proces, men den er et vigtigt skridt på vejen til at få det bedre.

Jeg håber du kan bruge svaret og jeg ønsker dig alt det bedste!

De varmeste hilsner,

Stine