jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

brevkassespørgsmål

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 1 måned 3 uger siden

hej jeg er en pige på 13 år der en gang i mellem ikke ved hvad hun skal gøre i nogen situationer jeg har en kærste på same alder som mig men... han har det ikke så godt der hjemme og det ved alle men det er ikke pointen pointen i det er at han løser sine problimer anderleds og det er ved at tag skade tag stoffer drikke eller ryge vilket bare er så dumt syntes jeg men igen det hans måde at løse det på men jeg er bange for tænk hvis en dag at det går galt og jeg kan ikke lide at han gør det men det er føst for nyligt at jeg fandt ud af at han gør sådan noget alser en af mine veninder så at han røg sammen med nogen ældre uden for skolen hun sagde det så til mig og jeg blev selfølgelig meget skuffet men jeg spurgte ham så og det passede og det gjorde det så og lige nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre for jeg ved ike hvordan jeg skal håndtere det her kh..M

Svar: 

Hej du

Jeg forstår godt, at det må have været lidt af et chok for dig, at finde ud af at din kæreste tager stoffer, drikker og ryger. Det er aldrig sjovt, når en man holder af, gør noget som ikke er godt for ham/hende. Som jeg forstår dit brev, gør din kæreste de her ting, for at tackle sine problemer derhjemme. Jeg kan dog ikke lige læse mig frem til, om det er et decideret misbrug din kæreste er på vej ud i. Ligemeget hvad, er det rigtig, at (mis)brug af alkohol og stoffer kan være en måde at håndtere svære følelser og lidt "glemme det hele" for en stund. Desværre er det jo selvsagt ikke en særlig god løsning, da det er skadeligt og ikke løser problemerne.

Du skriver, at du ikke ved hvordan du skal håndtere det. Jeg forstår virkelig godt din frustration. Det virker til, at du rigtig gerne vil hjælpe din kæreste, hvilket jo er helt naturligt. Dog synes jeg også det er vigtigt, at du også husker at mærke efter, hvordan du selv har det. Det kan være rigtig hårdt at skulle hjælpe og støtte din kæreste til at få det bedre og jeg synes ikke det er en opgave, som du selv skal løfte. Hvis du har mod på det, kan du prøve at spørge din kæreste, om han har lyst til at snakke om hvordan han har det og om han har lyst til at stoppe med at bruge stoffer og alkohol til at tackle sine problemer. Hvis han har det, og du har mod på at hjælpe ham, kan du/I prøve at tale med nogle voksne om det. Hvis din kæreste har problemer derhjemme, er det måske ikke lige hans forældre I skal henvende jer til,  men det kunne måske være dine forældre, hvis du kan tale med dem om den slags. Det kunne også være en lærer eller vejleder på jeres skole. Forhåbentlig vil de kunne hjælpe jer videre og sørge for, at din kæreste får den rette hjælp. Jeg synes det er vigtigt, at det ikke bliver en opgave som kommer til at hvile på dig, at hjælpe din kæreste til at få det bedre. jeg synes også det er vigtigt, at du ikke lader dig påvirke for meget af din kærestes situation, selvom det kan være svært. Du må hele tiden mærke efter, hvordan du selv har det med det hele. Det kan være hårdt, at være i et forhold til en, som ikke har det godt. Derfor synes jeg det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvordan du har det med det hele. Der er også en risiko for, at din kæreste ikke ønsker hjælp og ikke har lyst til at stoppe med at tage stoffer og drikke. Der skal du også finde ud af, hvordan du vil have det med det. Du skal huske at passe på dig selv og hele tiden mærke efter, hvordan det påvirker dig. Ligemeget om din kæreste ønsker hjælp eller ej, kan det være rigtig svært at være i og derfor er det også helt okay at sige stop, hvis det bliver for meget for dig at håndtere.

En anden mulighed for hjælp og støtte er Netstof.dk. De har også en brevkasse, hvor du enten kan henvende dig alene eller sammen med din kæreste.

Jeg håber du kan bruge mit svar og finder ud af hvad du skal gøre. Husk at du også altid er velkommen til at skrive herinde igen, hvis du har brug for mere rådgivning.

Mange hilsner Freja

Frejas billede
Freja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program