Jeg synes ikke selv jeg er utro
Jeg synes ikke selv jeg er utro
Jeg går på efterskole og det er et vildt fedt år. Jeg klikkede med min roomie lige med det samme og hun er bare jordens sødeste pige og vi blev straks fortrolige. Vi har begge to kærester derhjemme. Som ventet er jeg absolut ikke hjemme hver weekend så jeg kan se ham for der er tit noget at lave på efterskolen i weekenden, en turnering eller øve noget osv. Min roomie har det på samme måde og vi snakkede så lidt om vores behov som jo godt kan vokse når man ikke er hjemme så tit. Vi er blevet supertætte så vi snakkede om om det virkelig var nødvendigt at aftale alenetid osv. så vi kunne klare vores behov. Det gad vi faktisk ikke så vi onanerer bare samtidig hvis vi begge har lyst. Jeg vil godt understrege at vi ikke rør hinanden, men okay vi kigger på hinanden mens vi gør det og og jeg må da indrømme det er med til at tænde mig. Det var lidt akavet den første gang men nu går det bare megagodt Vi bliver begge to så glade når hinanden kommer. Jeg synes ikke selv det er utroskab overfor min kæreste derhjemme når mig og min roomie ikke rør hinanden men nogen ville måske synes vi er utro når vi kigger på hinanden under onani. Hvad tænker I, bør jeg have dårlig samvittighed?
Kære søde du.
Først og fremmeste er det rigtig godt, at du og din roomie er så trygge ved hinanden og det er også rigtig godt, at I kan tale så ærligt sammen om disse måske forbudte tanker og følelser uden det føles akavet eller forkert.
Jeg tænker her, at det helt afgørende spørgsmål her er: Hvad har du og din kæreste aftalt? Har i snakket grænser?
Hvis du er i tvivl om, om det her ville såre ham eller gøre ham ked af det, hvis han vidste det, så er det som regel et tegn på, at du kan tænke over, hvor grænsen for “utroskab” går for jer to. For nogle omhandler grænsen kun fysisk kontakt, og for andre også om seksuel intimitet eller tanker rettet mod en anden.
Du kunne fx spørge dig selv, og prøve at sætte dig i din kærestes sted:
Ville jeg være okay med, at min kæreste gjorde det samme med en anden?
Er det her noget, jeg ville være åben om overfor ham?
Føles det som noget, jeg ville skjule?
Hvis du mærker, at du får dårlig samvittighed, kan det være fordi, du føler du har gjort noget moralsk forkert, og måske føler du, at det du laver med din rommie er iloyalt overfor din kæreste?
Bør du have dårlig samvittighed?
For at svare mere dybdegående på især den sidste del af dit brev, så behøver du ikke nødvendigvis have dårlig samvittighed. Du kan måske reflektere yderligere over det med grænser.
Hvis du og din roomie ikke rører hinanden, og det føles naturligt og trygt mellem jer, så er det i sig selv ikke “forkert”. Men hvis du kan mærke, at du får dårlig samvittighed, skyldes det måske, at du fornemmer, at din kæreste nok ville føle sig såret, hvis han vidste det. Og i så fald handler det ikke om skam, men om ærlighed og respekt, både overfor ham og for dig selv.
Konklusion:
Hvis du tænker “jeg ville have det helt fint, hvis han gjorde det samme”, så er det nok okay.
Men hvis du tænker “det ville gøre mig ked af det, hvis han gjorde ligende”, så er det måske noget, du skal genoverveje om du vil forsætte med at onanere med din rommie.
Håber mit svar kan hjælpe dig lidt på vej.
Med venlig hilsen Kylie.