Jeg smiler når andre snakker

brevkassespørgsmål

Jeg smiler når andre snakker

brevkassespørgsmål af
C
14 år
Oprettet 3 uger 4 dage siden

Hej Jeg er en pige på 14 år, og jeg har i ret lang tid døjet lidt med at smile i situationer, hvor jeg føler mig fx utilpas i, akavet, ved konfrontation eller hvis jeg bliver beskyldt for noget. Men her på det sidste er jeg begyndt også at smile i situationer hvor jeg ikke føler noget af det der, ofte bare hvis jeg sider i en samtale med nogle af mine veninder. Det er begyndt efter jeg er kommet hjem fra efterårsferie syntes jeg men jeg aner ikke hvorfor?? Mvh C

Svar: 

Kære C,

Først og fremmest tak, fordi du deler dine tanker her. Jeg kan godt forstå, at det kan være forvirrende og måske lidt frustrerende at opleve, at du smiler i situationer, hvor du egentlig ikke føler dig glad eller måske slet ikke føler noget specielt. Ud fra det, du beskriver, virker det til, at smilet nogle gange dukker op, når du føler dig lidt utilpas eller usikker. I denne siutation er det vigtigt, at du ved, at det faktisk er ret almindeligt. Det kan være en naturlig reaktion for mange mennesker at smile når man føler sig lidt akavede eller har brug for at skabe en god stemning omkring sig.

Det, du oplever, er noget mange unge kan relatere til. Det er helt normalt at reagere på den her måde, og det betyder ikke, at der er noget galt med dig. Hvis du gerne vil prøve at ændre på dette, kunne du starte med at øve dig på at tage en lille pause, før smilet kommer. Det kan måske hjælpe dig med at blive mere bevidst om, hvad du udtrykker og hvorfor. 

Jeg håber, at du ved, at dine reflektioner herinde, muliggør at du er på vej mod at forstå dig selv bedre. Bliv ved med det, og husk, at forandring og forståelse tager tid. Desuden håber jeg, at dette skriv kunne hjælpe dig lidt på vej.

Varmeste hilsner,

Samara fra Cyberhus

cyberhussamaras billede
Samara fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program