Kære du,

Tak for dit brev! Det lyder til at være en rigtig svær situation du står i, så jeg synes det er virkelig flot, at du skriver her - godt gået!

Ud fra det du skriver, lyder det til, at du har det rigtig svært både med din mor, din far og din stedfar. I skændes meget, og har svært ved at komme ud af det med hinanden. Du skriver, at din stedfar aldrig har slået dig, men han kører meget på dig psykisk. Psykisk vold, som den jeg antager du bliver udsat for ud fra det du skriver, kan gøre ligeså stor skade som fysisk vold. Problemet er bare, at den psykiske vold ikke på samme måde efterlader synlige spor. Derfor kan den være rigtig svær for omgivelserne at opdage. Og det kan også gøre det rigtig svært, at tale om, fordi man ikke kan fremvise noget synligt bevis for, at det er sket. Men det er rigtig vigtigt, at få talt med nogen om det, for du skal ikke gå med det alene.

Ud fra det du skriver, får jeg fornemmelsen af, at du endnu ikke har fortalt det til nogen. Derfor er mit råd til dig, at du skal sørge for at snakke med nogen om det, der sker der hjemme. En god ven, et nært familiemedlem, en lærer eller en helt fjerde person. Det betyder ikke så meget hvem det er, bare det er en du er tryg ved og som vil lytte til dig. For det er meget vigtigt, at du får talt med nogen om det du oplever. For det er ikke i orden. Det er vigtigt for mig at understrege, at du ikke har gjort noget forkert. Det, at de voksne i din nærmeste familie ikke behandler dig ordentligt, er ikke din skyld.

Du skriver, at du tidligere var tæt med din mor, men det stoppede, da du begyndte at ryge, drikke og være sammen med de forkerte. Som teenager er det helt naturligt, at man prøver grænser af og prøver sig frem med forskellige ting. Ikke alt er lige hensigtsmæssigt, men det, at man har prøvet det, er som regel en del af en sund og naturlig dannelsesproces. Nu ved jeg ikke hvornår i dit liv, du begyndte at ryge, drikke og være sammen med de forkerte, men hvis det er begyndt samtidig med, at du cuttede med din far og din stedfar begyndte at køre på dig psykisk, tænker jeg, at det har været en naturlig reaktion på de omstændigheder du har levet under. Derfor tænker jeg også, at du ikke har gjort noget forkert, men derimod handlet naturligt ud fra din situation. 

Udover at du ikke trives der hjemme skriver du også, at du er blevet mobbet fra 0.-6. klasse. Det kan være virkelig hårdt og opslidende, at man ikke har fred nogen steder. Du mistrives der hjemme, og du mistrives i skolen. Så er der efterhånden ikke ret mange arenaer tilbage at vælge i mellem. Og det kan måske også have været årsagen til, at du begyndte at ryge, drikke og være sammen med de forkerte. For når man ikke føler sig ønsket eller elsket nogen steder, så opsøger man desperat nye steder, hvor man føler sig velkommen. Uanset hvilke steder det så er.

Du skriver, at du gerne vil væk hjemmefra, og i plejefamilie eller på opholdssted, men du ikke ved hvordan. Det første jeg tænker du bør gøre, er, som jeg også skrev tidligere, at tale med nogen om det. Her tænker jeg, at det vil være rigtig godt at tale med en lærer. Når du er under 18 år har dine lærere nemlig skærpet underretningspligt, hvilket vil sige, at de er forpligtede til at lave en underretning til kommunen, hvis de oplever at en elev mistrives. Det betyder, at hvis du fortæller dem det, du har beskrevet her, så er de forpligtede til at kontakte kommunen. Det er en god idé hvis du direkte siger til din lærer, at du har brug for hjælp fra kommunen, og gerne vil have din lærers hjælp til det. På den måde er der nemlig større sandsynlighed for, at din lærer laver en underretning. Det bliver så kommunens ansvar, at vurdere hvad der er bedst for dig, ud fra de oplysninger du og din lærer giver dem, og det de ser i dit hjem. Det kan være de vurderer, at du skal i plejefamilie, det kan være de vurderer, at du skal på opholdssted, men det kan også være, at de vurderer, at en helt tredje ting, vil være bedst for dig. Præcis hvad der kommer til at ske, kan jeg ikke sige. Men hvis du gerne vil i pleje eller på opholdssted er det kommunen du skal have fat i.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig held og lykke!

De bedste hilsner,

Stine