Kære charlotte Jeg er ikke sikker på at mit spørgsmål skal stilles her da min situation går ind under mange andre emner også. Men nu prøver jeg.... Jeg er en pige på 20 år som sidder i en fastklemt situation. Jeg skal ud og rejse om få dage og jeg skal være væk i 2 måneder. Nu sidder jeg så og har det frygteligt for jeg har opdaget at jeg slet ikke har lyst til at tage afsted. Men både familie og venner er helt oppe og køre (på en positiv måde) over at jeg skal ud og rejse. Efter jeg har opdaget jeg ikke vil afsted er jeg kommet til at tænke nærmere over mit liv. Hvorfor har jeg det som jeg har det? Har jeg spurgt mig selv. Jeg er 20 år og har allerede oplevet en del barske ting. Jeg bor i plejefamilie (som jeg holder meget af og alt fungere fint med dem) og det har jeg gjort siden jeg var helt lille fordi min mor var skizofren. Da jeg var ca 12 blev jeg udsat for en række seksuelle overgreb af min plejefarfar men jeg har valgt at tie om det da han er meget gammel nu og nok snart dør. Da jeg var 16 døde min biologiske mor. Og nu er min biologiske bedstemor, som jeg holdt meget af, også død her i januar 2010. Derudover har jeg problemer med at få veninder og jeg har forsøgt at flytte hjemmefra i 2008 efter gymnasiet og gå på universitetet, men jeg kom ud for en slem bilulykke og flyttede hjem til mine plejeforældre igen fordi jeg ikke kunne klare mig selv. Nu er jeg på benene igen men jeg bor stadig hos mine plejeforældre. Sidst men ikke mindst har jeg set en fyr de sidste 3 år men har holdt det hemmeligt for min familie. For han er på kontanthjælp og ikke særlig køn. Så alle vil bare synes han er for dårlig til mig. Så jeg har utrolig dårlig samvittighed over at holde ham skjult for han er en utrolig dejlig person og jeg er ret sikker på han og jeg kunne have en fremtid sammen. Men jeg skammer mig over at være styret af hvad alle andre synes. Så nu kommer mit spørgsmål. Min tvivl og min lyst til ikke at stige ombord på det fly fredag morgen. Kan det i virkeligheden skyldes at jeg ikke har fået bearbejdet min sorg? Jeg føler jeg har nogle enorme huller i mig selv. Og det føles bare helt forkert at rejse væk. Rejsen er betalt og mine plejeforældre er så søde og hjælper mig med alt og folk er meget glade på mine vegne. Men jeg er ikke glad. Med venlig hilsen Rodehovedet