Jeg er mega forelsket i min sidemakker. Hvad gør jeg??

brevkassespørgsmål

Jeg er mega forelsket i min sidemakker. Hvad gør jeg??

brevkassespørgsmål af
Carla
15 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Hej brevkasse. Jeg er en pige på 15 år og er rigtig forelsket i min sidemakker og vil have sex med ham, men jeg tør ikke at kontakte ham. Jeg føler sådan nogle signaler fra ham som overbeviser mig om han også kan lide mig. Hilsen sidemakkeren

Svar: 

Kære dig,

Hvor er det dejligt, at du har mødt en sød fyr, som du er vild med, det er altid spændende. Jeg kan sagtens forstå, at du tænker meget over, hvordan du mon får kontakt med ham og finder ud af, om han også er vild med dig. Det kan nemlig være rigtig svært at vide, hvis ikke signalerne er meget tydelige. Det kan også virke utrolig skræmmende at tage kontakt, og det kan godt kræve en masse mod. Men ligeså snart man har taget kontakt, er det ofte super nemt derefter. Hvis du gerne vil have, der skal ske noget med jer, bliver I nødt til at snakke sammen på et tidspunkt! Måske du kan starte stille og roligt ud, måske prøve at spørge om noget i forhold til undervisningen? Du kan også prøve at spørge dem omkring dig, hvad de skal i sommerferien, og så spørge ham også? Det kan også være, du som start kan finde ham på de sociale medier (Facebook, Instagram, Snapchat)? Nogle gange kan det være lettere at starte med at skrive lidt sammen. Hvis man er interesseret i nogen, tror jeg i virkeligheden, den bedste strategi er, at være ærlig omkring det og vise det tydeligt. Det værste der kan ske er, at den anden ikke er interesseret, men så er man jo alligevel tilbage ved udgangspunktet! Så prøv dig bare frem, måske hvis du tager det første skridt, at han så tager det næste ;)

Held og lykke med det!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program