Kære Maya.

Du skriver, at du er lesbisk, men at du ikke tør sige det til nogen, og at der derfor ikke er nogen, som ved det her om dig hverken dine venner eller din familie. Lad mig starte med at sige, at jeg godt kan forstå, at du er nervøs for at skulle fortælle, at du er lesbisk. Det er en del af, hvem du er, og derfor tænker jeg også, at det betyder noget for dig, hvordan andre vil tage imod det. Jeg tror, at alle, der gerne vil dele noget så personligt med andre, ville være nervøse. Det er ganske naturligt. 

Jeg vil gerne være ærlig overfor dig, for det synes jeg, at du fortjener. Jeg tror og håber, at de fleste i din familie og i din vennekreds vil forstå dig, men jeg kan ikke love dig, at alle vil kunne forstå dig, fordi det kan være rigtig svært at sætte sig i en andens situation, hvis man ikke selv har prøvet det. Derfor vil du desværre måske møde nogen, som tror, at det er en fase, som du vil vokse fra, eller som måske ikke kan forstå, hvordan man kan være forelsket i én, som er det samme køn, som man selv er. Men det kan man, og der er absolut intet galt eller forkert i at være lesbisk. For nogle vil det desværre alligevel være svært at forstå - i hvert fald i starten. Med det mener jeg, at jeg håber, at hvis nogle af dine venner, veninder og familiemedlemmer ikke forstår det, at de så med tiden vil få nemmere ved det. Nogle gange så skal man lige have lidt tid til at tænke, fordøje og måske stille nogle spørgsmål, før man forstår ting. Så hvis du føler, at det ville være okay, så kunne det måske være en idé et fortælle folk, at de gerne må spørge ind, hvis der er ting, de ikke forstår? Jeg tænker i hvert fald, at det kan være en fordel at spille med åbne kort, så det ikke bliver noget, som er svært at snakke om.

Som sagt, så kan jeg desværre ikke love dig, at det er alle, som vil forstå, at du er lesbisk, selvom det burde være sådan. Der er intet galt i at være lesbisk, ligesom der ikke er noget galt i at være hetero-, bi- eller transseksuel, og det tror jeg, at flere og flere forstår. Desværre så er der stadig nogen, som ikke gør. I sådanne situationer tænker jeg, at det er så vigtigt, at du ved og husker på, at det er din sandhed, og at det er din mening om dig selv, som betyder mest. Du kender dig selv bedre end nogle andre, og hvis du føler, at det er tid til at fortælle andre, at du er lesbisk, så er det nu, du skal gøre det. Hvis du til gengæld egentlig ikke har lyst til at fortælle det til nogen lige nu, så er det også okay. Du skylder ikke nogen at fortælle det, hvis du ikke har lyst. Det er helt op til dig, og du skal gøre det, der føles rigtigt for dig. 

Du skriver også, at du er forelsket i din bedste veninde, men at du ikke tror, at hun er til piger, og jeg kan godt forstå, at det er en svær situation at stå i. Igen tænker jeg, at det kunne være en idé at prøve at finde ud af, hvad der er det vigtigste for dig. Om du har det okay med både fortælle din veninde, at du er lesbisk, og at du er forelsket i hende, kun at du er lesbisk eller måske slet ingenting endnu. På den ene side kan det jo være rigtig rart at få lov at være ærlig og at få sandheden på bordet, men på den anden side kan det også være, at du hellere vil vente lidt og se, om dine følelser for hende falmer lidt igen, hvis du er nervøs for hendes reaktion. Jeg tænker kun, at det er dig, der kender svaret, og derfor er mit bedste råd at gå lidt i "tænkeboks" og mærke efter, hvad du har lyst til at gøre. 

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej, og at du husker på, at det er helt naturligt, normalt og okay at være lesbisk. Derudover håber jeg af hele mit hjerte, at din familie og dine venner vil tage godt imod det, når du vælger at fortælle dem det. Det fortjener du. 

De bedste hilsner og varme tanker

Amanda