Jeg er i tvivl

brevkassespørgsmål

Jeg er i tvivl

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 13 år 9 måneder siden

Hej, i får sikkert masser af disse spørgmål men jeg ved ikke om jeg er for tynd eller om jeg er normal (:? jeg er ca. 1.70 cm høj & vægten svinger lidt imellem 47-48 kg. Nogen siger jeg er for tynd og andre siger jeg er helt normal. For et år siden vejede jeg 47, men nu kan vægten godt lige nå at runde 49 kg, men det er sjældent. Jeg synes også det er lidt underligt at jeg ikke dyrker specielt meget motion, andet end at cykle og have idræt, og rigtig mange fra min klasse går til sport mindst 1 gang om ugen, og alligevel er jeg en af de tyndeste? - Skal jeg tage det som noget godt, eller som noget skidt? Jeg spiser altid mindst lige så meget som mine veninder. Håber i kan give et godt svar (:

Svar: 

Hej med dig,

Dejligt at du skriver til os når du er i tvivl.

Ud fra det du beskriver om din vægt, synes jeg du er helt normal. Der er ingenting at være bekymret for.

Det er helt normalt at du, over de næste par år, vil tage en smule på. Det er bare fordi din krop forandrer sig lidt, når man går fra at være barn og skal til at være voksen. Og det kan altså være derfor at din vægt svinger lidt en gang imellem.

Du skriver at du ikke dyrker specielt meget sport ud over at cykle og det idræt i har i skolen. Jeg går ud fra, at du cykler til skole, og hvis du har bare et lille stykke, kan det også være nok. En pige på din alder skal "være fysisk aktiv" i ca 1 time om dagen. At være fysisk aktiv betyder at man laver alt andet end at stå stille, altså for eksempel cykle, spille bold, lege med sin hund, pudse vinduer for sin mor osv.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du skriver til os igen hvis der er andet du er i tvivl om.

Rigtig god sommer

Mange hilsner fra

Line

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program