Jeg er et skyggebarn
Jeg er et skyggebarn
Hej brevkasse. Jeg hedder M og er 13 år gammel. Jeg skriver herind fordi jeg nogle gange føler mig som et skyggebarn. Min lillebror, L, på 3,5 år har haft mange indlæggelser og været alvorlig syg, næsten lige siden han blev født. Så jeg har følt, at lige siden han blev født, har alt centreret sig om ham. Kan huske jeg glædede mig helt vildt, til han kom ud af maven. Nu ville bare bare ønske at han var blevet derinde - eller aldrig kommet derind til at starte med .. Min lillebror er heldigvis rask i dag - og det er jeg glad for - men stadig, er der folk der spørger "hvordan går det med L?" i stedet for, også at spørge hvordan det går med mig. Jeg føler mig nogle gange over set af mine forældre, fordi de stadig har travlt med L, og om alle prøver er ok osv. Det forstår jeg selvfølgelig også godt, men jeg kan ikke undgå at få en snert af jalousi. Nogen gange savner jeg dengang det bare var, mor, far og jeg. Jeg har snakket med mine forældre om det, og de prøver virkelig på at hjælpe mig. Men hver gang vi snakker sammen, kommer L og vil spille spil eller fjolle, og så går vores samtale ' i stykker' føler jeg. Han kommer altid i vejen. Min mor og jeg har aftalt at vi har en 'tøsedag' 1 gang i måneden, hvor hverken L eller far må komme med. Men de sidste par gange er det blevet aflyst fordi L var syg og far skulle arbejde. Jeg kan mærke at jeg ofte har negative tanker om Luca, og at jeg ikke har lyst til at være sammen med ham. Han vil gerne kramme og kysse mig, men det gider jeg ikke. Det er som om, at jeg har fået nok af ham. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at tingene kunne være hyggelige i familien, så jeg ikke altid skal føle mig i skyggen af min lillebror. Men jeg ved ikke hvordan, fordi han fylder det hele og er meget opmærksomhedskrævene.
Kære Mie,
Mange tak for dit gode spørgsmål. Jeg synes, du er rigtig god til at forklare, hvordan du oplever din situation, og jeg vil forsøge at give dig mit bedste svar.
Du bruger selv det her begreb, ”skyggebarn”, hvilket fortæller mig, at du har hørt om eller måske endda udforsket, hvad det vil sige at være et skyggebarn. Ud fra det du skriver, synes jeg at det er rigtig fint set, at det begreb kan dække over meget af dét, du oplever. Det er nemlig ofte sådan, at når man har en søskende, der er ramt af langvarig sygdom, så kan det være rigtig svært at være den raske søskende ved siden af.
Rigtig mange i din situation føler sig overset, og oplever, at fokus primært er rettet mod den sygdomsramte søskende. Jeg synes, det er rigtig sejt, at du sætter ord på det her med, at du nogle gange nærmest kan ønske, at din bror L slet ikke var blevet født, eller at det var hyggeligere, før han kom. Jeg kan forestille mig, at det kan have været lidt grænseoverskridende at formulere det sådan, og måske kan det føles som om, det er helt ”forkert” at have det sådan, fordi det er nogle negativt ladede tanker. Under alle omstændigheder vil jeg bare understrege, hvor naturligt det er, at du har haft det og har det, som du har det. Det er helt okay at have det sådan, og også give udtryk for, at det er sådan du har det. Begrebet ”skyggebarn” er netop opstået, og har fået meget opmærksomhed, fordi utrolig mange andre i lignende situationer har haft den slags tanker og følelser, som du beskriver. Grunden til, at jeg, som jeg gør, er for at understrege, hvor naturligt det er, og hvor okay det er, at du har det, som du har.
Du skriver, at du allerede har talt med dine forældre om det, du oplever og føler. Det havde også været mit råd til dig. Det er nemlig den bedste mulighed for at få skabt nogle rammer og aftaler, der kan hjælpe dig, og samtidig hjælpe dine forældre til at lave om på noget. Det lyder til, at dine forældre forsøger at gøre deres bedste for at hjælpe dig, men at det også nogle gange stadig kan være svært, fordi L også er omkring jer, når I snakker sammen. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at I får jer nogle snakke, som ikke ”går i stykker” undervejs på grund af afbrydelser eller forstyrrelser. Derfor tænker jeg, at det kan være en god idé, hvis du også får sagt til dem, at du synes det er rigtig træls, når jeres snakke bliver afbrudt. I kan måske lave en aftale om, at én af dine forældre har fokus på L, når du har en snak med den anden? På den måde kan der skabes lidt bedre rammer for, at du får en god snak med én af dine forældre, mens den anden sørger for, at der ikke kommer nogle afbrydelser. Jeg er helt sikker på, at dine forældre vil gøre hvad som helst for at du ikke skal have den følelse, som du har, og derfor gerne vil lave nogle gode aftaler med dig, hvis de ved, hvordan du har det.
Du skriver, at L heldigvis er blevet rask, og ligesom du selv er, så er jeg også glad for at høre det. Når nu Ls sygdomsforløb fylder mindre, så skal du sandsynligvis ikke på samme måde ”tage hensyn” eller ”træde tilbage”, som jeg er sikker på, du har været opmærksom på at gøre tidligere. Grunden til, jeg skriver det, er fordi jeg synes, det skal være din baggrund for at gøre krav på dine aftaler med dine forældre. For eksempel skriver du, at du og din mor har aftalt at have en tøse-dag sammen en gang om måneden, hvor det bare er jer to, der er sammen. Det er en vildt god idé, at I har lavet sådan en aftale – men desværre er den her tøse-dag faktisk blevet aflyst de sidste par gange. Der er selvfølgelig praktiske ting, der skal gå op, og som nogle gange kan gøre, at dagen må blive aflyst. Men jeg synes, at du skal aftale med din mor, at hvis dagen bliver aflyst, så skal I finde en erstatnings-dag, så det ikke behøver betyde, at I mister jeres dag sammen, men måske bare gør noget andet, eller flytter dagen frem til en anden dag.
Du skriver også, at selv om L er blevet rask, så spørger folk stadig til ham, i stedet for at spørge til dig. Jeg kan godt forstå, at det må være lidt irriterende, for så bliver du på den måde også mindet lidt om, hvordan du faktisk har det nogle gange, og føler igen at det er L, der handler om. Jeg læser det ikke som om, det er lige præcis dét, der fylder allermest, men jeg tænkte, det kunne være et godt eksempel på, hvornår du kan gøre noget konkret for at flytte fokus lidt mere over på dig selv fremfor L. Min tanke er, om du kan forberede dit eget svar, som du kan have ”klar” i de situationer, hvor du føler dig overset når folk spørger til L i stedet for dig. Du kunne eksempelvis svare noget med, at L har det godt – men at du også har det godt. Så kan du få skabt en ramme for dig selv og for andre, hvor du gør en smule krav på, at opmærksomheden skal rettes mod dig, når der det er dig, folk snakker med – for du har helt sikkert også en masse at fortælle om.
Når jeg læser dit spørgsmål, får det mig til at tænke på, om det kunne give dig noget positivt at have dit eget frirum? Noget, DU laver, som DU kan lide. Et sted, som er DIT, og hvor du kan være uden L, mor og far? Det kan jo være rigtig mange ting, der kan skabe sådan et frirum, men måske en eller anden fritidsaktivitet, en sportsgren eller noget helt andet. Det vigtigste er, at det er noget, du godt kan lide, og at det er noget, du har for dig selv. På den måde kan du komme hjem og fortælle om det til mor, far og L, og skabe fokus på det, som der er vigtigt for dig – og samtidig kan du også søge hen imod det, når det lige føles som om, der er lidt for meget fokus på L derhjemme.
Jeg synes, dit spørgsmål har utrolig mange spørgsmål gemt i sig, som jeg ville kunne skrive om i timevis. Men jeg tror også, at nogle af tingene er noget, der kunne rigtig godt at få endnu mere hjælp til eller snakke endnu mere om med nogen, som er rigtig gode til at snakke om lige præcis dét, du oplever. Der findes nogle, som har sat rigtig meget fokus på lige præcis det her med at være ”skyggebørn”, som ved rigtig meget om, hvordan det kan være for dig nogle gange. Skyggebørn er et eksempel på en organisation, hvor du kan finde gratis tilbud, hvor du kan få lov at snakke med nogle alene eller sammen med din mor og far, du kan læse mere om dem her: https://skyggeboern.dk. Det kunne være, at der var et godt tilbud, som du og dine forældre synes kunne være en god idé?
Til sidst vil jeg bare sige, at du skal huske, at du er M, og du er altid meget mere end ”bare” den raske søster.
Jeg håber, du kunne bruge mit svar til noget.
De bedste hilsner,
Vicki