Kære A,

Tak for dit brev, hvor er det godt at du skriver, for det lyder ikke så rart det du oplever.

Du skriver at du er bange for at din far skal blive syg af at bruge snus og så bliver du bange når din far råber højt af din papmor. Det er jo to ret forskellige ting, så jeg tager dem lige en ad gangen.

Snus
Jeg kan godt forstå at du tænker på om din far kan blive syg af at bruge snus. Det er ikke nogen rare tanker at have, og det kan være en god ide at snakke med din far om at du bliver bange for at han skal blive syg. Det er ikke sikkert at han stopper, men det kan hjælpe dig at dele dine tanker med din far, så du ikke skal gå med dem alene. Du har ret i at snus er usundt, så det bedste er lade være med at bruge det. Men det kan måske hjælpe lidt at vide, at for voksne er snus noget mindre farligt end cigaretter.

Din far råber
Så er der det med at din far råber højt og banker i bordet når han bliver sur. Jeg kan godt forstå at du bliver bange og sur på ham når det sker. Det er rigtigt ubehageligt at være barn i sådan en situation. Din far er jo meget større end dig og det er ikke rart at opleve, at nogen man elsker, kan opføre sig sådan. Det kan også godt føles forvirrende at du elsker din far og er bange for at der skal ske noget med ham, samtidig med at du er sur på ham og bange for ham. Der er det vigtigt vide, at du har lov til at have alle de følelser. Man kan godt elske nogen og samtidig synes de opfører sig helt forkert.

Det er ikke din skyld
Alle mennesker bliver uvenner en gang i mellem, men når du oplever at din far råber så højt at du bliver bange, så er det faktisk tegn på at hans opførsel ikke er ok. Mange børn vil rigtig gerne hjælpe deres forældre når der er problemer, for eksempel ved at gøre alt muligt for at undgå at de bliver sure. Men selvom det er sødt, er vigtigt at voksne selv tager ansvar for deres opførsel. Så uanset hvad du eller din papmor gør, er det aldrig jeres skyld, at din far råber og banker i bordet.

Tal med en voksen
Det betyder, at du ikke kan gøre så meget når din far råber, men det er alligevel vigtigt at du taler med en voksen om at du bliver bange, for sådan skal det ikke være. Hvis du har det godt med din far når han ikke er vred, kan du prøve at forklare ham, hvor bange du bliver når han råber. Det kan godt være at han slet ikke er klar over hvordan det er for dig, og måske er det nok til at ændre på hans opførsel. Du kan også starte med at vise ham det brev du har skrevet til os, nogle gange er det lettere end at sige det højt.

Det er selvfølgelig vigtigt at du kun taler med din far om det, hvis du føler dig tryg ved det. Hvis du ikke har lyst til at tale med ham om det, kan du også tale med en anden voksen du stoler på. Det kunne måske være din mor, din lærer, en træner, dine bedsteforældre eller nogle andre du kender. Hvis du fortæller dem om hvordan det er for dig, kan de hjælpe jer med at få stoppet det. Det kan godt være svært at fortælle nogle andre voksne om hvordan det er hjemme hos jer, men det er helt ok at gøre, når du føler dig bange, for så skal du have hjælp.

Børnetelefonen
Du kan også ringe til børnetelefonen, hvis du helst vil starte med at tale med nogen som ikke ved hvem I er. Børnetelefonen er lidt ligesom Cyberhus, på den måde at du ikke behøver fortælle hvem du er. Men fordi det er på telefonen, kan det være lidt lettere for jer at finde ud af præcis hvilken hjælp der er bedst for din familie. Du kan læse mere om børnetelefonen og se deres nummer her: https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/boernetelefonen/

Pas på dig selv
Det er jo ikke sikkert at din fars opførsel ændrer sig lige med det samme, og når du har talt med en voksen, så er det bedste du kan gøre nok at gå væk når din far råber. Det kan være du kan gå ind på dit værelse, tage hovedtelefoner på, tage hen til en veninde eller hvad der nu kan lade sig gøre for dig. Det løser jo ikke problemet, men det er noget du kan gøre for at passe på dig selv, og det er også vigtigt.

Til sidst jeg gerne sige, at jeg ved at det kan være rigtigt svært at bede om hjælp, så jeg synes det er mega sejt at du har skrevet ind til os. Når du kan det, er jeg sikker på at du også kan klare at tale med en anden voksen. Du er også altid velkommen til at skrive til os igen, hvis du får brug for det.

Mange hilsner,
Marie