Jeg drømte om en fyr, som jeg kan rigtig godt lide i 2 nætter nu!

brevkassespørgsmål

Jeg drømte om en fyr, som jeg kan rigtig godt lide i 2 nætter nu!

brevkassespørgsmål af
Phetphailin
16 år
Oprettet 2 måneder 1 uge siden

Både i går nat og i nat, drømte jeg om en fyr jeg rigtig kan lide. I drømmen virkede han meget sød, rar og smillende, og han kiggede på mig flere gange, nåt vi mødtes og sådan. I nat drømte jeg, at jeg og min veninde kom gående hen til ham, og jeg hvisker til min veninde, at jeg virkelig kan godt lide ham. Og da vi begyndte at komme nærmere hen til ham, begyndte han at smil og virke lidt genert. Men da min veninde "prøvede" at sige det ham, at jeg kan lide ham, begyndte han at virke lidt mærkeligt, men stadig smilende. Og han virkede lidt irriterende, da min veninde prøvede, at sige det ham. Men han smilede satdig til mig. 

Hvad ville det betyde, at jeg drømgte om ham og hans væremåde? 

Svar: 

Kære Phetphailin.

Tak for dit brev. Det lyder som nogle dejlige drømme du har haft om den fyr, du rigtig godt kan lide. 

Når vi drømmer, foregår det på et ubevidst plan. Drømme er sider af os selv repræsenteret i ting eller andre mennesker. Det er også meget normalt, at vores drømme har en sammenhæng med noget, vi har oplevet dagen før. Så hvis du tænker meget på den fyr, som du rigtig godt kan lide eller har set ham eller været i kontakt med ham, er det meget naturligt, at du drømmer om ham.

Hvis man læser lidt om drømme, betyder dét at se andre personer i sine drømme ofte, at de som sagt er en refleksion af forskellige sider af sig selv. Det kan eksempelvis være et tegn på, at du har et ønske om at videreudvikle karaktertræk, som de personer du har drømt om har i et rigere omfang end dig selv. At se bestemte personer i sine drømme, som du har gjort ved at drømme om den fyr du rigtig godt kan lide, kan være et tegn på, at du kan overveje at tage kontakt med fyren og udvikle jeres relation.

Så hvis du har lyst til det og mod på at gøre det, kan du tage kontakt til fyren som du rigtig godt kan lide. På den måde kan du lære ham bedre at kende og måske kan det udvikle sig til noget mere imellem jer.

Jeg håber, at du kan bruge svaret. Held og lykke med det!

Mange sommerhilsner fra

Laura.

Lauraaaaas billede
Laura fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program